Tag: Ræveðis

Tanker om Mørket

“Mørk- og lys-magi mister al betydning,
når vi indser at frygten for ondsskaben i mørket
blot gør os blinde for ondsskaben i lyset.”

Vi havde egentligt en intention om at skrive en artikel med fokus på vintermørket, hvor vi ville se på hvordan vi påvirkes af lyset her på den nordlige halvkugle. Blandt andet hvordan f.eks. D-vitamin mangel forsages af  mangel på sollys, og hvordan det kan medføre depression mm. Men som vi kigge nærmere på emnet, satte det hurtigt skub i andre tanker omkring mørke og frygt.

Der var også en masse ting, som vi kunne have berørt omkring årstiderne, og hvordan mørket og døden spiller en stor del i hedenske traditioner, og hvordan heksekunsten er påvirket af disse gamle traditioner. Men den vinkel vi endte med at tage, blev lidt en anden end først planlagt. I sidste ende blevet til et mylder af tanker omkring mørket, som started med udgangspunkt i nyctophobia og frygten for det ukendte, og ender i det spirituelle mørke.

Frygten for mørket er helt naturlig

Nyctophobia (mørkeræd) kan ses som et overlevelses-instinkt, som et basalt ur-instinkt om man vil. Frygten for mørket har hjulpet vores forfædres overlevelse, ved at hjælpe dem med at undgå farlige situationer. Men nu til dags er det nok de færreste af os der skal frygte at blive ædt af rovdyr i skoven, eller falde over en sovende bjørn som vi udforsker en klippehule. Men vi ikke bare slukke for dybe instinkter vi har udviklet for millioner af år siden.

Frygten for mørket er i bund og grund en helt almindelig angst for det ukendte, som de fleste har oplevet på et eller andet tidspunkt i livet.
Vi har en naturlig evne til at frygte det vi ikke kender, og det vi ikke kan forstå. For mange kan det udvikle sig til en ubegrundet angst for ting der ikke nødvendigvis er synlige eller en del af vores fælles opfattelse af virkeligheden – men det stopper ikke nogle menneskers hjerne for at frygte om der måske står noget lige bag dem i mørket og ånde dem ned i nakken. Det er de skjulte ting, der kan springe ud af intet, og uventet konfrontere os, som til tider kan skræmme os. Som rationelt tænkende menneske, kan man got se at det ofte er en ubegrundet frygt – og at det i mange tilfælde kan være en mental projektion af noget helt andet i vores liv. Frygten for at miste dem vi holder af, blive tvunget ud af vores vante omgivelser, eller miste kontrollen over vores eget liv, er ikke noget vi bør gå og bekymre os over hver eneste dag, men hvad end vi vil det eller ej, er det ofte noget vores underbevidsthed vender for os ganske ofte. Uden vi er bevidst om det, er der nogle dybe mekanismer i de fleste menneskers underbevidsthed, som kan tvinge os til at mærke frygt og angst ved at projicere sig ind i vores virkeligheds-opfattelse – ofte når vi er alene eller i forvejen er ekstra vagtsomme.

Det her den mest basale frygt der ofte forbindes med mørkeræd. Frygten for om der findes farer vi ikke kan se, ligger dybt i os, at den er svær at bekæmpe, og denne dybe angst kan være meget svær at undertrykke når den først er sat i gear.

Sigmund Freud postulerede, at den menneskelige frygt for mørke lå i en manifestering af vores latente separations-angst. Vi mener ikke at frygten for mørket bunder i separations-angst alene, men derimod at det er et samspil imellem flere former for angst og tilpasset adfærd der spiller ind. Det faktum at mange mennesker har en latent angst for mørket, er faktisk ikke så svært at resonere, når man tænker lidt dybere over tingene. Der er tale om en dybere instinktiv frygt for mørket, som langt de fleste mennesker underbevidst associerer direkte med frygt for døden. med andre ord, “Det Store Ukendte Mørke” der sluger os alle før eller siden! Det er hér gyserhistorierne fødes. Det er hér vores primale frygt for mørket giver fødsel til historier der skræmmer os, fantasiens advarsler om hvad der kan ske når vi bevæger os ud i det ukendte – det er her vores evne til at skabe mentale forestilliner meget let løber af med os. Som vi forsøger at skabe en mental logisk forklaring for dét vi ikke kan se eller føle – det er hér virkeligheden meget let flyder sammen med vores fantasi, og det er hér vi intetanende skaber og manifesterer mentale fantasmer der bryder ind i vores virkeligheds-opfattelse.

Scotophobin

I 60’erne blev der lavet en række videnskablige forsøg rotter, med formålet at studere hvordan minder og generel hukommelse fungerer. Et af forsøgene gik ud på at præge rotter, som er naturlige nattedyr, til at udvikle frygt for mørke. Man mente at kunne påvise at mørkeræd var direkte forsaget ved tilstedeværelsen af et peptid hjernen kaldet scotophobin. Denne peptid-kæde af 15 aminosyrer var ansvarlig for at aktiverede forsøgsdyrenes frygt for mørke, ved at forstærke minder om ubehag.

Det skal dog siges, at disse eksperimenter senere er blevet kendt ufyldestgørende, og at der i dag ikke er noget officielt bevis for en peptid der kan udløse mørkeræd. Men selvom man ikke ikke kan forklare mørkeræd med en substans i hjernen, så er ur-frygten for mørket og døden utvivlsomt noget, der ligger latent i de fleste almindelige menneskers sind.

Tilpas i mørket

Der er dog mennesker der føler sig fint tilpas i mørket. For nogen er den rationelle erkendelse af, at den fysiske verden er den samme om vi kan se eller ej, nok til at overmande den underbevidste ængstelse. En af grundene til at mennesker let bliver ængstelige i mørke, er ikke mørket i sig selv, men tabet af en syns-sansen. Vi er normalt meget afhængige af netop visuelle sanser, og derfor føler vi os let sårbare og udsatte når vi frarøves muligheden for at kunne se.

Mennesker der er født blinde, har derimod ikke dette problem, da deres vante virkeligheds-opfattelse ikke hviler på deres visuelle stimuli. Vi kan derfor med ret stor sikkerhed erkende, at frygten for mørke, og for ikke at kunne se, er psykisk betinget. Men siden vi som art har lært at bekæmpe mørket og kulden med lys og ild, har vi søgt trøst i dette. På et meget tidligt stadie i vores arts udvikling, har vi måtte forbedret vores chancer for overlevelse ved at bekæmpe mørket. Frygten for at gå ind i mørket uden at kunne se, har hjulpet vores forfædre med ikke at falde i dybe afgrunde og dø – både metaforisk og meget bogstaveligt. Frygten for mørket var for vores tidlige forfædre ikke kun en frygt for fantomer og onde ånder, men ulve i skogene, dybe huller og afgrunde, og sovende bjørne i klippehuler og baghold fra andre mennesker og rovdyr. Der er tusind gode grunde til at vores urfædre udviklede en fobi for mørket, og det har været en af de tidlige psykologiske mekanismer der har hjulpet os fra ikke at uddø.

Det spirituelle mørke

Der er nogle folk der har en naturlig evne til at søge en bestemt form for dybere viden, specielt når det kommer til det spirituelle og det okkulte. Disse folk har en evne til at stikke nallerne i mørke afkroge, uden en angst for om der er noget der bidder dem, eller om de stikker nallerne i noget ækelt og ulækkert. Nogle mennesker har en meget mere udviklet søgende natur, som virker til at overskrive frygten for det ukendte. På et spirituelt plan har mange mennesker også arvet en dyb frygt for overnaturlige der skjuler sig i mørket. En frygt som kun er blevet forstærket af vores ambivalens for det ukendte, hvor vi bøde frygter og ønsker svar. Denne ambivalens ses tydeligt i gyserfortællinger og horror genren, hvor vi trygt kan udforske det overnaturlige der findes i mørket. Denne underholdning skaber ikke kun muligheden for at udforske vores frygt, men skaber også en kollektiv erkendelse af at der virkeligt ér noget at frygte – også selvom vi på det bevidste plan godt ved at det Hollywood ikke er virkelighed. Problemet er at vores kollektive erkendelse ligger latent i vores underbevidst, og aldrig komer til udtryk på en rationel måde. Du kan læse mere om dette i artiklen her på siden om Ånden i Glasset, som du kan læse om her.

De der vælger at udforske det spirituelle mørke, uden angst for hvad de finder, er ofte også de der er ligeglade med hvad andre mener og siger om dem. For man kan undslippe frygten for mørket, selv hvis man ikke føler den selv. Det er nemlig ofte sådan at de der søger mørket, stadig må leve med andre menneskers frygt. Fordømmelse og formaninger til de der arbejder i det spirituelle mørke, er heldigvis noget man vender sig til.

Mørket i den fysiske verden, og på det spirituelle plan, kan være både beroligende betrykkede. Arbejder man magisk med visualisering og meditation, kan fratagelsen af synet åbnes mere op for de øvrige sanser – og det giver et kæmpe spillerum i vores sind, hvor vi kan gøre det uhyre let at visualisere og manifestere ting ind i vores virkeligheds-opfattelse.
For dem, der gerne vil grave dybere i hvordan man kan arbejde med reel mørke og frarøvelse af ens sanser, kan vi anbefale at se nærmere på “sensory deprivation” og “perceptual isolation” – som kan give et enormt kick til ens magiske opvågenhed og arbejde.

Oprindelig artikel skrevet af Ræveðis I Maj 2014
Først udgivet i Skyggebladet Juni 2014 (ISSN 2246-6657)
Redigeret marts 2018 af Ræveðis og Stormheksen

Sådan “spiller” du Ånden i glasset

Sådan “spiller” du Ånden i glasset

I denne artikel ser vi kort på metoder og fremgangsmåder, for at opnå de bedste resultater med ånden i glasset.

Siden tidernes morgen har kommunikation med åndeverdenen fascineret mennesket. Metoder og teknikker for at få svar fra det hinsides, er noget vi kan spore meget langt tilbage i menneskets historie. Men specielt siden slutningen af 1800’tallet, skete der en boom i denne praksis. Som følge deraf blev teknikkerne også gradvist mere og mere folkekendte, og gradvist mere tilpassede og strømlinet vore moderne kultur.

Er ånden i glasset farlig?

Der er mange forskellige opfattelser af hvad ånden i glasset egentligt er for en slags “leg”.

Det betyder også at der er en del forskellige opfattelser af, hvad det egentlig er for nogle kræfter man leger med, når man kaster sig ud i dette spil.
Her i artiklen har vi valgt at referere til denne praksis, “at køre med ånden i glasset” som en “leg” og som et “spil”, da det er sådan det bedste er kendt blandt folk. Skulle vi være mere nøjagtige, burde vi nok referer til det som et ritual, eller en spirituel teknik – men nu er “leg” og “spil” netop de ord folk oftest vælger at bruge.
“Leg” og “spil” er ord der på sin vis har noget beroligende over sig. Det giver en antydning af at ånden i glasset er en uskyldig leg, og noget man gør i samspil med andre – og vi kunne ikke være mere enige: Ånden i glasset er på alle måder en ufarlig leg!Du behøver ikke kende til lange indviklede teorier om åndeverdenen, eller forstå de dybe psykologiske eller magiske forklaringer som kan forklare spillet. Vi ved godt at når vi fremstiller ånden i glasset som en leg og et spil, så prikker vi hårdt og solidt ned i én af modstandernes ømme punkter. For de der ynder at bruge ånden i glasset som et skræmmeeksempel i deres propaganda imod det åndelige, vil netop sige at det er alt andet end et spil og en leg.

Vi kan sagtens forstå de der er vagtsomme over for denne form for formidling om ånden i glasset, som vi skriver om i denne artikel. Selv iblandt de der ikke helt ved med sig selv om det er farligt eller ej, kan vi nok forestille os at der er folk der synes det lyder farligt – og der er intet i vejen for at være vagtsom. Det er helt naturligt at være på vagt overfor noget nyt man prøver. Vi vil dog anbefale at man i stedet for at lytte til frygt-kampanger og propagandaen imod denne leg, prøver at tænke selv, og i stedet tilgår denne simple leg med et åbent sind.

Hvis du gerne vil læse mere omkring ånden i glasset, og om det er farligt eller ej, så kan vi anbefale at du læse Ræveðis’ artikel her på siden: “Er ånden i glasset farlig?”

Den eneste frygt der ér her, er din egen, og den frygt andre har sået i dig!

Hvis du er et rationelt menneske, som ikke lider at alvorlige mentale problemer og vrangforestillinger, bør du ikke bekymre dig om dæmoner der kommer og tager dig. Det eneste du skal være forberedt på, er at legen kan give overraskende svar eller måske få dig til at stille spørgsmål ved ting du ellers havde taget for givet. I sidste ende kræver leget blot at du er vågen og er i stand til at analysere hvad der sker omkring dig. Du vil hurtigt indse at ånden i glasset slet ikke er så farligt, og at vi konstant omgiver os med meget farligere ting i hverdagen.

Lad os spille

Forholdsregler

Hele præmissen omkring dette spil, er baseret på at udnytte en stemning som bygges op – og bruge den energi som man samler på denne måde, til at manifestere en verbal kommunikation med en eksistens der ikke er fysisk tilstede i lokalet. Hvad man vælger at tro på at man kommunikerer med, er sådan set underordnet. Den mest populære mening er at man kommunikerer med de afdøde ånder, men det er ikke unormalt at opleve andre tilgange til dette. Nogle folk bruger teknikken bag ånden i glasset til at søge kommunikation og svar andre steder fra. Der er dem der bruger ånden i glasset til at kommunikere med deres egen underbevidsthed, andre bruger det til at kontakte rumvæsner, og andre som orakler til spådom. Nogle taler med engle, andre med dæmoner, og det er endda et ofte brugt eksperiment at kommunikere med en fiktiv personlighed. (Læs eventuelt mere om “Philip eksperimentet”, som er blevet gentage flere gange, og har vist ret forbløffende resultater)
Oftest spilles ånden i glasset mest af for at have det sjovt. Mange bruger spillet som en event sammen med sine venner, for at få en spænende oplevelse sammen og have det sjovt. Det kan være en spøgefuld måde til at have en spænende og måske lidt skræmmende oplevelse sammen, og mange tilgår legen på samme måde som man ville en god gyserfilm. Det kan måske nok virke lidt kedeligt at ånden i glasset er så ufatteligt let at fifle med for at få “falske resultater” – det eneste det kræver er blot én spiller der ikke er helt ærlig omkring sine hensigter. Men det er et faktum at mange bruger spillet til at skabe dramatiske oplevelser baseret på et skjult rollespil sammen med sine medspillere. Når man spiller ånden i glasset, kan man let komme til at betvivle om det virkeligt er en ekstern eksistens der kommunikerer, eller om nogen driver gæk. Det er langt fra formålet med spillet at drive gæk med andre, men på den anden side kan det også være helt i orden – det hele handler om kontekst og ens moral overfor sine medspillere. Ønsker man at minimere risikoen at der drives gæk, er det en god ide at undlade at inkludere personer som er voldsomt opmærksomheds-søgende og drama-drevne. Ligeledes kan folk som er kendt som spøgefugle og practical-jokers være værd at holde uden for spillet, med mindre man er indstillet på at det er den vej spillet let kan tage.

Aldersgrænse for at spille ånden i glasset

Der er som sådan ikke nogen aldersgrænse for at kunne deltagerne af spillet, omend det er en god hjælp hvis man kan læse og skrive. Ser man på siden af Ouija-board pakkerne fra Hasbro, vil man se at de anbefaler det fra 8 år og opefter.

Der er nok en del folk som der får kaffen galt i halsen, når de ser at Ouija-boards markedføres fra 8 år og opefter. Specielt de der lider under indoktrinering om faren ved leg med det åndelige, vil nok på det nærmeste kunne hidse sig selv op over dette.
Hvis man har tænkt sig at videregive ens indoktrinering til sine børn, og fylde dem med frygt for det åndelige og uforklarlige, så er man nok heller ikke typen der leger ånden i glasset med sine børn, eller købe et Ouija-board til dem i julegave.

Vi vil blot sige dette; har man tænkt sig at gøre det specielt uhyggeligt at spille ånden i glasset, bør man nok overveje at justere aldersgrænsen derefter.

Hvad angår det lidt ældre børn og specielt teenagere

Undersøgelser af teenagere der spiller ånden i glasset og lignende, viser at specielt denne gruppe har den største sandsynlighed for at opleve kommunikation i spillet. Teenagere er på mange måder en af de bedste katalysatorer man kan bruge, for at skabe kommunikation med ånden i glasset, eller på anden vis manifestere eller fremmane åndelige oplevelser af denne slags. Hvorfor det lige er sådan, kan forklares både ud fra en spirituel synsvinkel, og ud fra en psykologisk synsvinkel (eller et sted derimellem) – vi vil ikke komme ind på forklaringer her, andet end at understrege at det er sådan det forholder sig. Uanset hvad du vælger at tro, vil teenagere der spiller ånden i glasset være mest disponible for at få en spænende oplevelse ud af det. Men netop de ting som gør at teenagere kan få spillet til at virke, er også de ting der gør dem enormt sårbare overfor propaganda og skræmmekampanger fra den religiøse modstand af denne leg.

I sandhed mener vi at den største fare ved at spille ånden i glasset, er påvirkninger udefra som kan drive dig til indoktrinering af religiøse fanatikere. Frygt sået i dig med propaganda og Hollywood-gyserhistorier, er i bund og grund hvad der kan drive dig til fortabelse i religiøs ekstremisme.

Lær at styre din egen frygt – og lad være med at bruge ånden i glasset til skræmme andre uden god grund!

Hvad skal jeg bruge?

For at spille ånden i glasset er der nogle ting du skal bruge.
Hvis du er den lykkelige indehaver af et Ouija-board, kan du strege en del af tingene på den følgende liste, og kan forholde dig en smule anderledes til “spillereglerne”.

1 – Du skal bruge et glas.
Næsten alle former for glas bruges, men det er fordelagtigt at bruge et glas der ikke er alt for stort, og ikke er vejer alt for meget. Alt efter smag og behag, kan langstilkede vin- og snapseglas være helt fantastiske, andre gange kan et simpelt drikkeglas fra den lokale genbrugsbutik være perfekt. Hvis du gerne vil give dit spil et ekstra kick, kan det dog anbefales at anskaffe et gammelt fint krystalglas, som har en hvis patina og som har et æstetisk der taler til dig.

2 – Du skal bruge en god glat overflade.
Et lille rundt café-bord med en glasplade er efter vores erfaring det letteste at finde og det bedste at bruge, specielt hvis man spiller meget ånden i glasset. Men som udgangspunkt kræver spillet et bord med en glat overflade. Det er vigtigt at alle deltage kan sidde rundt om bordet, og er i stand til at nå hele vejen ind over bordet uden at skulle rejse sig. Hvis du har svært ved at finde et bord hvor glasset kan glide let over, kan du eventuelt bruge et stykke glat karton. (se punkt 3. for mere)

3 – Papirlapper eller et stykke glat karton
Skriv alfabetet på små individuelle papirlapper, således at du kan lave en cirkel på bordet med disse lapper. Lav også to lapper med henholdsvis ordene “ja” og “nej”, da dette gør det noget nemmere for ånden i glasset at svare på enkle spørgsmål. Det kan også være en idé at lave en lap papir med ordet “farvel”, som bruges når man “takker af”.
I nogle tilfælde kan det også være nødvendigt at have en tal-række fra 0-9, men det er ikke altid nødvendigt.
Hvis du vælger at bruge et stykke karton, kan du bruge en snor og en blyant som passer, til at lave en cirkel på overfladen (Husk at brug den glatte overflade). mål herefter cirklen op, og skriv bogstaverne og ordene ligeligt fordelt i udkanten af cirklen. Lav ikke “spilleområdet” for stort eller for lille. Det skal være sådan at glasset har plads til at bevæge sig frit, og samtidigt ikke så meget plads at folk der spiller med ikke kan nå den modsatte ende af cirklen uden at skulle rejse sig op.

4 – Stearinlys og eventuelt røgelse
Ånden i glasset afhænger i stor grad om at skabe den rette stemning. Spil i dæmpet belysning, træk gardinerne for, og tænd en masse stearinlys for at give en god hyggelig stemning og en aura af mystik. Brug eventuelt røgelse eller duftlys, til at skabe et aromatisk rum for spillet. Se eventuelt her for inspiration.

5 – Spejle og åbninger
Du kan med fordel spille ånden i glasset i et rum med flere ophængte spejle. Alt efter hvilken skole man er fra, kan disse være med til at tiltrække ånden i glasset, og hjælpe kommunikationen med at manifestere sig. For nogen er spejlene en åndelig port som giver ånderne adgang til spillet, for andre er de en katalysator som hjælper underbevidstheden med at åbne sig op. Et andet kneb er at spille i et rum hvor døre og vinduer står på klem.

“Spillereglerne”

Objektivt set er der ikke nogen “rigtig” eller “forkert” måde at spille ånden i glasset på. Spillere præger gerne deres spil med individuel moral og regler, men ser vi overordnet på det så findes ikke nogle universelle “korrekte spilleregler”. Der er dog nogle ting som man kan gøre for at få de ønskede resultater, og ting man nok bør overveje hvis man er ude på mere end bare sjov og spas. Derfor har vi angivet nogle “spilleregler” herunder, som man kan tage til sig som inspiration, vejledning og gode forslag. De skal dog på ingen måde ses som et dogmatisk regelset for hvordan man leger ånden i glasset. Vi har valgt ikke at tage hensyn til om folk har en spirituel og åndelig tilgang, eller om man har en psykologisk suggestiv tilgang til spillet. Teknikkerne og rådene herunder kan være gældende for både den spirituelle såvel som den psykologiske indfaldsvinkel til spillet, og alt derimellem:

  • For at spille ånden i glasset er det bedst at være 2 eller flere deltagere (4-6 deltagere er det optimale).
    Du kan godt spille alene, men vi anbefaler at man starter med spiller sammen med andre, før man kaster sig ud i en solo.
  • Spille-området er som oftest på et bord med en glat overflade, eller på en tilegnet spille-plade.
  • Deltagerne bør sidde behageligt i en kreds omkring spille-området.
  • Bogstaverne skal være fordelt ligeligt i cirkel omkring spille-området, således at de kan omkranse glasset i centrum af spille-området.
  • Det skal være således at alle spillere kan nå glasset med en finger fra deres plads ved bordet, uanset hvor glasset bevæger sig i spille-området.
  • Det må gerne være sådan at deltagerne skal strække sig eller bukke sig forover, men skal man til at rejse sig fra sin plads, eller give slip på glasset fordi det kommer uden for ens rækkevidde, duer det ikke.
  • Ligeledes skal alle deltagerne kunne sidde således at de ikke hviler albuen fra deres arm på bordet eller på dem selv. Armen der bruges til at køre med ånden i glasset skal ideelt være strukket, både når glasset er tæt på én, og når det er langt fra én på spille-området.
  • Har man problemer med at strække sin arm ud, kan man godt bøje let i ens albue, men det anbefales at man ikke begynder at understøtte sin arm på nogen måde.

  • Det er en god idé at skabe den rette stemning i rummet, inden man går i gang med at spille. Fra forskning foretaget i blandt andet “Philip Eksperimentet”, ved vi at man opnår de bedste resultater ved at imødekomme den rette stemning før og under spillet. Husk på at vi spiller med forventningerne når vi spiller ånden i glasset, så det er disse forventninger vi skal underbygge med stemning.
  • Ønsker man at arbejde med en klassisk spiritistisk seance model, kan man f.eks. dæmpe belysningen, have stearinlys og røgelse tændt, tildække møbler med lagener og ophænge spejle mm. Arbejder man med et scenarie hvor man kontakter guddomme, dæmoner eller lignende kan det være en idé at have ikoner, sigiler og ofringer liggende fremme. Er man til den mere okkulte fremgangsmåde, kan man indlede spillet med rituelle påkaldelser og besværgelser, som kan hjælpe tingene på gled. Er man ude på at snakke med rumvæsner eller interdemmentionelle skabninger, skal der måske noget helt andet til. Det korte af det lange ér at du skal imødekomme den underbevidste forventning hos spillerne, ved at opbygge den rette stemning.
    I denne artikel tager vi udgangspunkt i de klassiske forventninger om en åndelig kontakt med en afdød eller et genfærd, men spillet er ikke nødvendigtvis bundet til denne forventning.
  • Spiller man med åndelige eksistenser, og er en smule nervøs for at komme i kontakt med noget “ondt”, kan man med fordel bruge beskyttende røgelse, og eventuelt have nogle beskyttende amuletter.
  • Det er som nævnt også en god ide at have spejle i rummet, såvel som at lade døre og vinduer så lidt på klem. Dette menes at hjælpe ånderne med at finde frem til spillerne.
  • Vil man gerne presse lidt på, kan man bruge fremmanende magi til at tiltrække ånder eller spøgelser.
  • Følgende galder-stave har gentagende gange vist sig at være særdeles effektive til at tiltrække spøgelser og genfærd. Stavene tegnes i hånden på et stykke papir, og placeres et sted tæt ved spille-området:

  • Vi anbefaler at man ikke hører musik imens man spiller, men i nogle tilfælde kan bestemte former for stemnings-musik dog være med til at få den rigtige stemning. Det er en smagssag som man må prøve at lege med, men vi anbefaler at man starter med at prøve sig frem uden musik.
  • Ligeledes er det en god ide at aftale at man er stille omkring bordet når der spilles, og at man fraholder sig fra at småsludre og pjatte.
  • Er der over 4 deltagere i spillet, anbefaler vi at man vælger én person, som ikke aktivt deltager med at køre glasset. Denne person har derimod til opgave at tage notater af hvad ånden i glasset siger, og være ordstyrer for den kommunikation der foregår. Denne person vil således være den der stiller spørgsmål til ånden, og som “styrer” legen.
  • Er man 4 deltagere eller derunder, udvælges en af deltagerne til at være “ordstyrer”
  • Før man går i gang er den en god idé at alle deltagerne er enige om hvem eller hvad man har tænkt sig at komme i kontakt med.
  • I de fleste tilfælde starter man gerne med at spørge frit, om der “er nogle ånder tilstede” og eller tage spillet derfra. Men andre gange kan man have et ønske om at komme i direkte kontakt med en specifik afdød eller en bestemt eksistens. I dette tilfælde kan det anbefales at have nogle ting i spille-området, som menes at kunne lokke ånden til, som man ønsker at starte en samtale med. Vi vil dog som udgangspunkt ikke anbefale, at man forsøge at kontakte afdøde man kender, første gang man spiller ånden i glasset. Det er en god idé at prøve spillet et par gange, inden man prøver at styre hvem eller hvad man prøver at kommunikere med.
  • Det kan anbefales at spillerne ikke bruger deres dominante arm til at føre glasset. Er man højrehåndet, er det derfor en god ide at bruge venstre arm, og omvendt.
  • Det kan også være en god ide at notere spørgsmål man godt kunne tænke sig at stille, hvis man får kontakt.
  • Nogle deltagere finder helt enkelte spørgsmål sjove at arbejde med, så som “hvilken farve underbukser har jeg på” og “hvad hedder min farmor” etc. andre deltagere finder det måske mere underholdene at stille eksistentielle spørgsmål, eller spørge ind til den eksistens der menes at være kontakt med.
  • Det er også en gode idé at man snakker om eventuelle spørgsmål som man ikke vil ønsker bliver stillet. “Har min kone været mig utro med Michael igen?” eller “Hvordan skal jeg dø?”, er gode eksempler på spørgsmål, som man måske skulle fraholde sig fra at stille. Det er som altid en smagssag, og det kommer meget an på hvilket formål man har med spillet, og hvilken stemning man ønsker at sidde tilbage med bagefter. Uanset er det godt lige at have på plads inden man går i gang.
  • Hvis ånden nægter at sige farvel, skal man ikke være bekymret — sig derimod beslutsomt farven og tak, og tag glasset fra bordet og til en vandhave, og skyl det i koldt vand. Stil eventuel glasset udenfor bagefter, og sig tak for besøget!
  • Husk altid st tage til til at snakke spillet igennem efter det er afsluttet. Brug til på at reflektere over hvad der er blevet spurgt om, og hvad der er blevet svaret, og skriv eventuelt notater sammen om forløbet.
  • Hvis der er nogen der er bange eller utilpas efter spillet er afsluttet, er den en god idé at tænde lyset og få en god snak om tingene over en kop kaffe eller the.
  • Vil man gerne gøre noget for at rense rummet, kan man bruge salvie-røgelse efter spillet er afsluttet, til at rense rummet.

Spillet startes

Følgende er et eksempel på hvordan man kan starte og afslutte spillet:

Alle fire spillerne er klar og har har placeret sig på deres pladser omkring bordet. Spillet kan nu begynde.
Der er helt stille, som Ann der leder spillet tager glasset frem og viser det til de andre spillere.
Ann gnubber forsigtigt glasset varmt imellem sine fingre, imens hun varmer det op med sin ånde. Herefter placerer hun glasset med bunden op i midten af spille-området på bordet.
Ann spørger om alle er klar, og alle nikker til hinanden.
Spillerne strækker alle deres venstre arm ud, og placerer hver en finger på glasset.
De kigger på hinanden, og nikker.

Ann siger nu højt: “Vi er samlet her for at kommunikere med den anden side. Vi har gjort det let for jer at snakke med os, brug glasset til at fortælle os hvis du vil snakke med os!”.

Der er stilhed et øjeblik — glasset står helt stille — og Ann siger nu “Er der nogle ånder til stede?”.

der sker ikke noget, og Ann gentager “Er der nogle ånder til stede? – hvis der er nogen der gerne vil snakke, så flyt glasset for at fortælle os at du er her!”

Nu bevæger glasset sig i et lille ryk, og alle holder vejret!

Ann gentager “Er der nogen til stede?”

Nu skyder glasset hurtigt og beslutsomt hen imod kortet med ordet “ja” og stopper — alle giver et lille gisp fra sig!

— Ånden kommunikerer med spillerne, og alt forløber stille og roligt —

Som spillerne har fået svar på deres sidste spørgsmål, ser alle på hinanden — Ann spørger: “Er der nogen der vil spørge om mere?” — alle kigger på hinanden og ryster på hovedet!

Ann siger nu til ånden i glasset “Vi takker dig fordi du ville tale med os! Vi må holde nu, men vi byder dig farvel!”

Glasset glider imod kortet med ordet “farvel”, og stopper — Ann nikker til de andre og siger “I kan nu fjerne jeres fingere fra glasset” — alle fjerner deres finger fra glasset!

Ann tager nu glasset, og vender det om på bordet og siger “tak for besøget!” — hun kigger på de andre spillere og siger, nu kan vi snakke frit igen.

Spillerne tænder lyst i rummet igen og der bliver lavet en god kande kaffe over – nu skal der reflekteres!

Med lidt stemnings-musik på musikanlæget og godter på bordet, er vejen banet for hygge, fællesskab og en god personlig snak og reflektion over aftenens spil.

 

Rigtig god fornøjelse med ånden i glasset!

Artikel skrevet af Ræveðis & Siddersken
Redigeret af Siddersken

Ånden i Glasset

“Når du leger med ÅNDEN I GLASSET så leger du med din sjæl! Ånden i glasset er intet mindre end Satan selv.”

Det er i hvert fald den forklaring man ofte får, hvis man har stiftet bekendtskab med modstanden til denne praksis.

Jeg tror ikke der er nogen grund til at jeg forklarer hvad “ånden i glasset” eller “at køre glas” går ud på, da du nok allerede var bekendt med det inden du begyndte at læse denne artikel. Men for lige at få alle med, så er “ånden i glasset” kort sagt en fattigmands-udgave af det klassiske Ouija bræt, et instrument til at kommunikere med “åndeverdenen”.

Vil du gerne vide mere om hvordan du kan “lege ånden i glasset” kan du læse mere om det i artiklen “Sådan spiller du ånden i glasset”

Jeg havde for nyligt en længere snak med en heksevendinde jeg kender, og vi endte med en længere snak om hele “okkultisme panikken” som udspillede sig herhjemme fra midt 80’erne. Det var en panik der poppede op gentagende gange i medierne, og som strakte sig helt op til midten af 90’erne. Vores snak faldt blandt andet på hvordan “Ånden i glasset” flere gange endte som et trækplaster for pressen, når det var agurketid. Vi mindes begge morskaben i hvordan noget så enkelt kunne skabe så meget panik iblandt præster og andre fremtrende personer med spirituel og religiøs baggrund.

Hele polemikken omkring “ånden i glasset” blev meget hurtigt sat i forbindelse med den berygtede “Staniske Bølge” som for alvor var begyndt at skabe bekymring i starten af 90’erne. Hele debatten var egentligt blevet kørt helt af sporet, da indflydelsen fra den nyopståede Black Metal bevægelse i Norge, for alvor begyndte at røre på sig og sprede sig til resten af Norden. “Ånden  i glasset” blev dog hurtigt en mindre fodnote i det store hele, og endte som et af flere skræmmeeksempler, sidestillet med “Drager & Dæmoner” (Den nordiske bootleg-udgave af “Dungeons & Dragons”), Heavy Metal musik, Fantasy romaner og voldlige computerspil mm.
Alt sammen ting som virker ganske uskyldige, men let kunne bruges som eksempler på indflydelser skabt til at få unge mennesker til at “åbne op for ondskaben” og invitere mørke kræfter i deres liv.

Har man dog hovedet skruet nogenlunde på, burde man sagtens kunne gennemskue at denne panik ikke var særlig logisk, men derimod var skabt for at udnytte folks uvidenhed, og derved skabe frygt for en “usynlig ondskab” der søgte at påvirke ungdommen. Uanset lykkedes det alligevel datidens frygt-skabere at få det til at se ud som om at helt uskyldige ting, i virkeligheden var en glidebane der førte til kirke-afbrændinger, gravskænderi og måske endda menneskeofringer.

Ah ja – skrækkampagner af denne slags, har altid fået mig til at smile.

Det føles som en evighed siden alt dette skete, og samtidigt føles det næsten som om det var i går. Jeg både savner det, og glædes over at den tid er slut. I dag må vi erkende, at “ånden i glasset” bare ikke rigtigt kan skabe den samme panik blandt folk, som det kunne tilbage i 80’erne.

Men så et par dage efter denne snak med min medheks, sad jeg så i sofaen og flippede igennem min Facebook-feed med en kaffe i hånden; – OG dér var den så igen: “Ånden i glasset”.
Det var ikke just som forside-materiale på ekstrabladet denne gange, men nærmere en form for kristen propaganda. En taktik som jeg genkendte kun alt for godt, som et ekko fra en nyeligt svunden tid!

Billedet fra offentligt opslag. Taget fra Facebook gruppen Danmarks Spirituelle Opslagstavle.

Opslaget fik dog minderne frem, og sammen med den nylige samtale jeg netop havde haft på området, blev jeg inspireret til at skrive denne artikel om fænomenet “Ånden i glasset” – da det alligevel lader til at være et emne som mange stadig har en hel del meninger og følelser omkring.

De fleste kender nok historierne

Vi kender nok alle en skræmmende eller opsigtsvækkende fortælling om folk der har leget med “ånden i glasset”, og kommet slemt til skade. Det var specielt noget vi hørte meget til herhjemme i 80’erne, hvor der fra tid til anden var en del opmærksomhed på fænomenet. Historier om hvor grueligt galt det kunne gå når man legede med det åndelige for sjov, var blevet pustet ind i folk folks fantasi allerede et årti forinden i 70’erne. Skønlitteraturen havde nemlig opdaget at denne “skødesløse kommunikation med det åndelige” var en perfekt katalysator for historier om hjemsøgelser, forbandelser og besættelser.

Folk fik øjnene op for denne praksis, og det greb hurtigt om sig, for de som ønskede at sætte deres skepsis, nysgerrighed og frygt på prøve.

Skræmmehistorierne herhjemme var de samme dengang som de er i dag. Vi kender nok alle nogen, eller har selv oplevet skræmmende og tilsyneladende uforklarlige hændelser efter at have været med til “at køre glasset”. Historierne der blev gengivet i den danske presse var da bestemt heller ikke i den kedelige ende. Historier om trusler, onde varslinger og forbandelser fra det hinsides, var noget som mange der havde leget med glasset kunne nikke genkendende til når pressen spurgte dem. ydermere var der historier om glas der er kørt over kanten på bordet og slået itu, og havde sluppet noget “ondt” fri fra glasset, endog historier hvor glasset af egen kraft har løftet sig og kastet sig igennem luften. Skræk og rædsel fulgte dem der havde “spillede med”, og det var ofte unge mennesker der “ikke viste hvad de havde med at gøre” – Ifølge flere præster var unge mennesker netop Djævlens mål, fordi de var uskyldige og lettere at lede i uføre. Aviserne kunne hurtigt supplere med historier om forældre der ikke aner deres levende råd, og unge mennesker der frygtede for deres egen sikkerhed efter at have deltaget i legen.
Graver man ned i 1980’ernes agurketid, vil man finde adskillige kronikker og artikler der fortælle skrækindjagende historier om hvordan ungdommen fifler med Satan selv, når de hovedløst kaster sig ud i denne okkulte praksis. Der er endda artikler der påpeger selvmord blandt unge, og påpegede at dette var forårsaget af den åndelige kontakt de unge opnåede ved at lege med “ånden i glasset” (Ekstrabladet d. 2. april 1987).

Frygt er spænende, og det sælger ikke kun romaner; men også aviser.
Men hvad bunder hele denne praksis i, og hvor kommer “ånden i glasset” fra?

Spiritismen

Siden slutningen af 1800’tallet begyndte spiritismen at være voksende fænomen her i Danmark. Kendte danske spiritister som Severin Lauritzen, Thit Jensen og Einer Nielsen (for at nævne et par få), var med til at eksponere spiritismen for befolkningen igennem starten af 1900 tallet. Med hjælp fra åndetavler, dansende og bankende borde, samt en masse stearinlys, røg, spejle og gaze (*host* jeg mener selvfølgelig ektoplasma), forsøgte de at bevisføre den åndelige verden og få folkets øjne op for en anden virkelighed med mere imellem himmel og jord. Desværre var ivrigheden for at bevisføre den åndelige verden ofte mere end mange mediumer kunne mestre, og flere blev i denne periode også taget i at bruge fup og fiduser i deres arbejde med ånderne.
Det ændrede dog ikke på at den spirituelle vej var blevet banet, og spiritismen var kommet for at blive.

For mange har det store ønske om at komme igennem til det hinsides, for at tale med de afdøde, været et brændende ønske. Det var det i starten af 1900 såvel som det er i dag.  Til trods for de mange mange afsløringer af danske spiritisters praksis, var troen på det åndelige sået blandt folket. Troen på at der er noget hinsides denne verden, som vi kan kommunikere med, og søge svar hos, er jo på alle måder noget mennesket har dyrket og søgt siden tidernes morgen.
Dengang såvel som i dag, var det ofte en bekostelig affære at hyre et spiritistisk medium til at etable kommunikation med åndeverdenen. Som følge deraf, er det åbenlyst at “gør det selv” mentaliteten ville få fodfæste i folketroen. Metoder og teknikker for dette, blev dog ofte mødt med modstand fra både præster og etablerede spiritister. Grunden til denne modstand rettet imod almindelige folk som søger kontakt hinsides hjemme fra dagligstuen, er dog den samme. Så når du hører begrundelser som “Det er farligt at lege med hvis du ikke ved hvad du laver”, “Du kommer i kontakt med ting du ikke selv kan styre” og “Satan selv vil forsøge at lokke dig og tage din sjæl”, er det vært at tænke over hvilke alternative grunde der kan ligge bag disse argumenter.

Bemærk at selvom der ofte er en kamp imellem bestemte religiøse bevægelser og spiritismen, så er der stadig én ting de begge er enige om at stå imod:
At folk gør det selv!

Hvorfor er det så farligt at forsøge at kommunikere med ånder?

Det er svært at finde en religiøs bevægelse der imødekommer at man selv kommunikerer med ånder i hjemmet, og leger med “ånden i glasset”. (Bevares der findes da et par)
For det meste er præster og andre overhoveder af religiøse bevægelser, ikke meget for at den almindelige mand kaster sig ud i åndelig kommunikation. Det har altid været sådan, og det er der intet nyt i. Ser vi tilbage i historien, straffede kirken endda folk der forsøgte at kommunikere med de afdøde, med både tortur og henrettelse. Begrundelsen var og ér som sagt, at disse folk lukker “det onde” ind, og at de hengiver sig til med både dæmoner og den onde selv.

At det har noget at gøre med den magt der forsvinder fra kirken og gud, når folk søger en anden spirituel retning, er ikke et argument der bruges åbent – for det ville ikke se så godt ud. Men de ér den stærkeste grund til at man fra mange religiøse retninger forsøger at skræmme folket væk fra selv at søge svar på det åndelige. Det forklarer den kirkelige og kristelige modstand til spiritismen i hjemmet.

Men hvorfor er der prominente folk i den spiritistiske bevægelse der ligeledes advare folk imod at søge det åndelige selv?

Der er et hav af argumenter, og igen er det ofte ord som “det kan være farligt når folk ikke ved hvad de har med at gøre”. Men nu har jeg selv været en del af det miljø engang for mange år siden, og jeg tør godt sige det lige ud: argumenterne imod denne praksis fra mange medium’er, er ene og alene fordi du tager brødet ud af munden på dem. Og tro mig, nogle af dem er vandt til at spise noget MEGET dyrt brød! — men den begrundelse får du ikke mange til at indrømme.

Resultatet er dog blevet, at den hjemmelige spiritisme med Ouija-bords, “Ånden I glasset” og adskillige andre metoder, slår på klingen af et meget besynderligt tveægget-sværd, som er dannet af den religiøse opposition og den etablerede spiritistiske bevægelse.

Begge æg på dette svært, bruger samme taktik til at bekæmpe den hjemmelige praksis: Frygt og  Rædsel i form af skræmmekampagner.
Som et ekstra lille trick, forsøger begge sider af dette tveæggede sværd, samtidigt at hverve folk hvor skrækkampagnen har virket.

Det er ret enkelt, og på sin vis enormt genialt: For netop “ånden i glasset” og andre af denne slags metoder, er dybt forbundet med hvordan ens underbevidste forventninger og formodninger ser ud. Ved at så frygt i de folk der søger kun søger at “køre med glasset” for spændingen og for nysgerrighedens skyld, kan man meget let få folk til at blive bange for selv det mindste.
Herefter er det blot at stå med åbne arme. For den ene side med lovningen  om at troen på gud kan gøre alt godt igen, og på den anden side at en weekend workshop til 5.000 kr kan hjælpe dig til at forstå det du arbejder med.

Bundlinjen

Personligt har jeg en baggrund i det spiritistiske miljø, og har et hav af erfaringer derfra. De fleste erfaringer er dog ikke om spøgelser og genfærd, men om mennesker. Specielt om hvordan nogle mennesker misbruger deres medmenneskers vilje til at tro.

Helt enkelt kan jeg kun sige:  Der intet er i vejen for at man leger med det åndelige selv.
Jeg vil i en anden artikel sat mig ned sammen med Siddersken, og set på hvordan man praktisk spiller ånden i glasset – du kan læse den her: “Sådan spiller du ånden i glasset”
Vi har også planer om en længere artikel folk med en reel indsigt i magi og trolddom, hvor vi ser på flere grunde til at man kan forholde sig afslappet forhold til netop Ouija og “ånden i glasset”. Vi vil også se på hvordan underbevidstheden igennem manipulation af dens forventning og den ideomotoriske effekt, kan producere resultater man i den grad kan kalde magiske (men ikke farlige), og hvordan dette kan være drevet af både dét som nogle vil kalde “åndelige eksistenser” såvel som andre mennesker.

Men helt kort og godt, så er der ingen grund til at frygte at kontakte Ånder, Engle, Dæmoner, Nisser eller sågar Rumvæsner ved at “køre med glasset”. Hvis du er et rationelt og rask menneske, der ikke har alvorlige problemer med dit mentale helbred, er det på ingen måde noget der kan skade dig! Tværtimod mener jeg at det kan lære dig en hel del om dig selv og de der deltager sammen med dig, selvom resultaterne kan variere meget.

Jeg vil faktisk gå så langt som at anbefale at man på et eller andet tidspunkt i sit virke som heks, bør prøve denne form for kommunikationsredskab

Det er kun din egen frygt, og den frygt andre har sået i dig, som kan skade dig!
Lad ikke andre styre din frygt. Lad ikke andre true dig med guder eller dæmoner.
Lær at kontrollere din egen frygt, så du kan grine af dem der frygter i stedet!

Artikel skrevet af Ræveðis & redigeret af Siddersken

Sigiliser dine ønsker

Kaos-magiske symboler i moderne heksekunst.

Hvordan laver man egentligt et magisk symbol selv, og hvordan virker det?

Der er utrolig mange teorier på området, og mange forskellige fremgangsmåder. Her vil vi se på en af de mest åbne fremgangsmåder. Der er også en af de mest effektive moderne metoder til sigil-fremstilling som jeg kender, som alle kan kaste sig ud i. Teknikkerne jeg kommer ind på her, udspringer af den postmoderne magiske tradition, der i dag kendes som “Chaos Magick” eller på dansk: Kaosmagi. (Et emne vi vil se nærmere på i kommende artikler) Teknikken bygger i særdeleshed på nogle af Austin Osman Spare’s grundprincipper, som senere gav stærk inspiration til folk som Peter J. Carroll og Ray Sherwin.

Der er utallige andre metoder til at udvikle og arbejde med sigil-magi, men hvis man gerne vil have et solidt sted at starte, er dette klar fremgangsmåden jeg anbefaler. Metoden er også særdeles effektiv, da Kaosmagi i sig selv, ikke beror på religiøse overbevisninger, og derfor kan bruges bredt.

Metoden er ret simpel, og meget potent. I bund og grund bygger det på princippet om at implementere en bevidst tanke ned i ens underbevidsthed, hvor den får mulighed for at arbejde uhindret på at opnå sit mål. Alt efter hvordan man beskuer systemet, kan symbolerne også implementeres direkte ned i andres underbevidsthed, eller direkte op i det som Jung beskriver som den kollektive underbevidsthed. Arbejder man oppe på det plan, hvor ens magiske arbejde kommer i kontakte med den kollektive underbevidsthed, kan man under det rette omstændigheder opnå enorme resultater med meget simple idéer.

I alt sin enkelthed, kan teknikken koges ned til et par simple trin. Der er flere måder at arbejde på, men metoden jeg beskriver her, er den mest brugte. Arbejder man med runemagi, kan man også bruge denne teknik til at komme frem til magiske binderuner.

 

Definere dine intentioner:

Dette gøres ved at man sætter sig ned, og tænker over hvad ens mål er. Herefter formulerer man det i en sætning, som helst ikke skal være for tvetydig.  Det kunne for eksempel være: “Jeg vil gerne have mere succes med mine kreative projekter”. Når du har skrevet din intention ned, skal du læse den igennem et par gange, og sikre dig at den ikke kan misforstås eller tolkes på anden vis.

 

Forkort sætningen:

Når du har formuleret din intention på denne måde, begynder man på det egentlige arbejde med at “sigilisere”. Start med at fjerne alle bogstaver der gentager sig i din sætning, således kun ét bliver tilbage. f.eks. optræder bogstavet “e” flere gange i sætningen, så alle øvrige “e”’er slettes.

Man kan gøre dette ved enten at startende bagfra, eller forfra i sætningen. Jeg har bedst erfaring med at lade det første bogstav stå, og fjerne de efterfølgende.

Er du bekendt med regular expressions,
kan du bruge formlen:
(.)(?=.*?\1) 

Således bliver sætningen: “Jeg vil gerne have mere succes med mine kreative projekter” nu til: “Jeg vil rn ha m suc d i ktv po”. Det er vigtigt at man går sætningen i gennem flere gange, for at sikre sig, at man ikke har nogle ens bogstaver. Der er mere end én grund til dette. Den åbenlyse grund er for at sikre at man ikke laver fejl. Den vigtigste og knapt så åbenlyse grund er, at det giver tid og mulighed for ens underbevidsthed, til at forbinde den nye streng med ens oprindelige intention.

Når du har sikret dig, at der ikke er gentagende bogstaver i sætningen, skal du fjerne alle vokaler. Således bliver sætningen nu til: “Jg vl rn h m sc d ktv p”.

Inden du fjerner vokalerne fra sætningen, kan du med fordel bruge ordene til at sammensætte en chant. F.eks. kunne man tage sætningen: “Jeg vil rn ha m suc d i ktv po” og på samme måde som med sigiliseringen, kan man arbejde sig frem imod en chat. Et eksempel kunne være: “Ja’virn he’smiv kvo” eller “Je’vi ha’su i’po”. Igen er der mange fremgangsmåder at arbejde ud fra.

Sigiliser sætningen:

Nu begynder tingene at blive spændende. Du skal tage dine bogstaver, og begynde at tegne dem oven i hinanden.

Målet her er at reducere intentionen til et simpelt tegn, som din underbevidsthed vil forbinde med intentionen. Dette er den mest besværlige process for nogle mennesker, men med lidt øvelse går det som en leg.

Det vigtige er, at man holder op med at fokusere på bogstaverne som selvstændige tegn, og giver dem lov til at “opsluge” hinanden. Man skulle gerne nå sit mål efter lidt tid, og et par ark papir, og have et stiliseret sigil som symboliserer ens intention.

Når du er nået frem til det endeligt symbol, som du føler du er tilfreds med, og som du kan gengive uden at kigge efter en tidligere kopi, er du klar til den næste skridt.

Inducer Gnosis:

For at arbejde sigilet ned i din underbevidsthed, er du nødt til først at forbigå din bevidsthed.

Dette gøres bedst ved at opnå en slags trancetilstand, og derefter fokusere fuldt ud på at projektere dit sigil ned i din underbevidsthed, og eventuelt ud i den kollektive underbevidsthed. Der er forskellige praktiske teknikker til at arbejde med den kollektive underbevidsthed, men som udgangspunkt er teknikken jeg beskriver her fokuseret på hvordan du sender dine intentioner ned i din egen underbevidsthed.

Der er to former for gnosis: hæmmet (passiv) gnosis, og  ophidset (aktiv) gnosis.

Hæmmet gnosis er den form for trance som vi oplever ved at hæmme os selv. F.eks. i form af meditation, sansedeprivation, hypnotisk søvn og så videre. Mange bruger at fokusere på et lys, en krystalkugle, et psykedelisk fraktal, et sort spejl, eller lign. Brug den metode du har det bedst med, og har mest erfaring med!

Ophidset gnosis er den form for trance vi opnår ved at oparbejde energi. Dette kan f.eks. være i form af chant, gjalder, joik, trommer, dans og så videre. Denne fremgangsmåde egner sig for det meste meget godt til rituelt arbejde, og jeg kan kun anbefale at man indarbejder de teknikker som man har det bedst med.

Opnå fokus:

I det øjeblik din gnosis når højdepunktet, skal du stoppe og vende ALT fokus til dit sigil. Du kan eventuelt stoppe helt op, og male sigilet på et stykke papir med en pensel. Du kan også vælge at visualisere det, eller hvis du har udviklet en chant .. sige det højt og tydeligt for én sidste gang.

Frigiv energien:

Så snart du føler du har opnået totalt fokus, holder du dette så lang tid som du finder det nødvendigt, normalt er det ikke nødvendigt i mere end et minut. Herefter skal du have en afladning klar.

Herefter er det vigtigt at du frigiver energien ved at afbryde dig selv totalt. Dette gøres bedst ved en aggressiv handling efterfulgt af øjeblikkelig grounding, f.eks. ved at skrige højt og lade dig falde bagover på jorden. Eller ved at rive papiret med sigilet i stumper og stykker, og brænde det i en skål eller et bål eller lignende. Nu har du afsluttet dit arbejde!

Nu kan du bruge sigilet til at motivere din underbevidsthed.

Har du f.eks. arbejdet mod at spise mindre, eller mere sundt, kan du tegne sigilet på en lap papir og hænge det på dit køleskab. Har du arbejdet mod at have mere fokus på dit arbejde, kan du bruge det som skrivebordsbaggrund på din PC, og så videre. Herfra vil din underbevidsthed automatisk huske på intentionen, og derved tillade at magien virker for dig. Du kan også vælge at meditere over sigilet med faste mellemrum,  hvis du føler virkningen aftager over tiden.

Kendte personer der har brugt kaosmagi i deres arbejde:

Anri du Toit aka. Yolandi Visser, fra Die Antwoord’s musikvideo til “Pitbull Terrier” – som i mange af deres musikvideoer, bliver beskueren blandt andet udsat for et hav af kaos-sigiler.
William Seward Burroughs II (1914 – 1997) var en fremtræden forfatter fra beatgenerationen, som åbent brugte kaosmagiske principper i hans arbejde. Hans teknikker haft en stor indflydelse på senere generationers digtere og musikere, specielt i 90’erne, hvor han blandt andet har samarbejdet med bands som REM og Nirvana (Husker i den gamle mand der vasker gulv i musikvideo’en til “Smells like teen spirit”?)
David Lynch er ud over en fremravende surrealist og multikunstner, også  en af vor tids mest banebrydende filminstruktører. Ikke mindst hans evne til at inkorporerer “drømmelogik” i hans værker, har været med til at skabe en aura af mustik omkring hans arbejde. Han har en evne til at indarbejde symbolske hyper-sigiler i meget af hans arbejde. I serdeleshed gjorde han sig bemærket herhjemme i 90’erne med TV-serien “Twin Peaks” som blev lavet i samarbejde med Mark Frost. Tv serien fik en revival i 2017, som klart kan anbefales at kaste sig over hvis man er Lynch-fan.
Selvom Grant Morrison efter eget udsagn har bevæget sig videre fra brugen af Kaosmagi i sit arbejde, er han stadig kendt som en stærk motivator iblandt “chaotes” (red: termonologi for folk der intenst følger kaosmagiske principper). Ikke mindst hans arbejde med “The Invisibles” som han selv beskriver som et kaosmagisk hyper-sigil. Særdeles bemærket som kaosmagiker gjorde han sige med hans ikoniske tale til disinfo.con event tilbage i 2000. (Talen der fødte 100.000 sigiler)
Richard David James, bedre kendt som “Aphex Twin” har flere gange nævnt sin brug af kaosmagi i hans arbejde. Det nok mest kendte eksempler på brug af et kaos-sigil kan ses i hans band-logo, som er udviklet i samarbejde med designer Paul Nicholson.

 

Artikel skrevet af af Ræveðis

Anbefalet læsning: “Liber Null & Psychonaut: An Introduction to Chaos Magic”
af Peter J. Carroll

 

 

Hvor stammer ordet Heks fra?

Vi får ofte det klassiske spørgsmål, “Hvor stammer ordet Heks fra?”.

Dette er et spørgsmål, som mange hekse helt sikkert også har stille sig selv. Det er da også et meget relevant spørgsmål, specielt set i lyset af de utallige debatter om betydningen og brugen af ordet.

Lad det være sagt, at der er adskillige meninger om, hvad der er det korrekte svar på spørgsmålet. Det kan være ret så besværligt at komme med et enkelt svar på hvornår man kan kalde sig selv for heks. Det kan bestemt også være et spørgsmål som er meget svært at blive enige om, da der er en hel del personlige meninger forbundet, ofte med meget stærke følelser bag. Jeg vil ikke gøre mig til dommer over hvornår man kan kalde sig selv for heks. Jeg vil derimod se på nogle forskellige eksempler på hvor ordet muligvis stammer fra. Det er stadig et emne hvor der er en vis uenighed, men jeg vil forsøge at forholde mig til én af de forklaringer som jeg selv finder meget plausibel.

I.flg. Den Store Danske, stammer ordet “Heks” fra det tysk ord “Hexe”, med grundstamme i det oldhøjtyske “hag(a)zuz”, “hagzissa”. Dannet af ordet “Hag” og “Thursa”.

fra det tyske ord “Hexe”, med grundstamme i det oldhøjtyske ord “Hagazussa”.

Det første led af ordet

“Hag”, betyder “Gærde”. Dette kan sættes ofte i forbindelse med det oldnordiske ord “Túnriða” (Gærderiderske). Betydningen af ordet, menes at hentyde til en person eller et væsen, der sidder med ét ben på hver side af en tærskel, eller et gærde – med andre ord, én person eller skikkelse med en fod i to verdener.
Mange har set dette som en hentydning til at sidde med en fod i levende verden, og en i de dødes. Men der findes også eksempler, hvor der med stor sandsynlighed hentydes til at være delt imellem livet i byen og livet på landet.

Andet led

“Zuz” / “Zissa” / “Zussa” er oldhøjtyske ord med rod i de gamle norske ord “Thursa” “Tysja” og “Turser”, hvilket normalt oversættes direkte til Jætte eller Jættekvinde. Generelt henvisende til de “underjordiske”, og deres kendskab til trolddom og magi.

En tolkning af ordet, vil således være en betegnelse for en troldkyndig som sidder imellem to verdener.

Beslægtede ord

Ordet “Hagazussa” meget tæt op af ordet “Hagadisse”. I “Hagadisse”, er betydningen af andet led (“Disse”), kommer af ordet “Dis”, som kan betyde “Ånd” eller “Spøgelse”. Beslægtet er ligeledes det gamle engelske ord “Hægtesse”, som oftest oversættes til det nyere ord “Witch”.

Oprindelig artikel skrevet af Ræveðis I Oktober 2013.
Først udgivet i Skyggebladet Juni 2014 (ISSN 2246-6657)
Redigeret Februar 2018

De nye hekse (1.del)

Når hekse-dørene åbnes

Hvert år, specielt omkring allehelgens aften og Sankt Hans, bliver vi hekse rundt om i landet nok engang vidne til den øgede interesse for vores “fag”.

De sidste mange år er interessen for hekse, magi og trolddimskunst gradvist blevet skudt længere og længere ind i de danske hjem. Ikke kun igennem popkultur og skønlitterære værker, men også faglitterære værker og faktuelle indslag i både dansk TV samt den øvrige presse. Der har vist sig at der er en interesse for os danske hekse. Det er såvel for Wicca og andre ny-hedenske bevægelser generelt. Både indenfor og udenfor landets grænser skrives der hvert år en masse nye artikler, sendes podcasts og laves endda dokumentar-film om det hedenske miljø. Omfanget af hekse og hedninge der selv producerer indhold til internettet, og deler det på YouTube, Facebook mm. er ligeledes vokset voldsomt inden for de seneste år – og herigennem får flere og flere for øjnene op for denne verden.

Dette medfører selvsagt en masse nye hekse-studerende, som med søgende blikke leder efter et sted at finde sammenhold og viden. Mange finder nu om dage deres sammenhold på internettet, og fortsætter deres praksis og studie i heksekunsten alene. Mange praktiserer efter eget udsagn sådan, fordi det er sådan de har det bedst. Andre gør det fordi de ikke kan få “hul igennem” til en gruppe som de kan praktisere og lære sammen med, og derved er de nødt til at praktisere alene eller i flygtige ustrukturerede grupper.

Katten i sækken

Der er en del okkulte Roder, Hekse-cirkler, Loger og Covens derude.

De er bare ikke altid lige lette at finde, og mange af de eksisterende grupper er små og meget fasttømrede grupper. I nogle tilfælde har disse arbejdet sammen over adskillige år, og er meget varsomme med at lukke nye ind. Til forskel fra det mere åbne fællesskab man finder i for eksempel de Asa-troende’s blót-grupper, er heksekunsten ofte af en anden mere lukket natur. Hekse, Magikere, Troldmænd, Okkultister mm. har igennem tiderne lært nødvendigheden af at arbejde i det skjulte, og traditionen for dette har fulgt med i mange grupper.

I sin tid var dette en måde til at undgå forfølgelse og det der er værre. Derved blev der skabt en række traditioner, der specielt inden for de mere etablerede retninger af heksekunsten og esoterisk okkultisme, har et tydeligt ekko. Her holdes kortene holdes tæt til brystet, og man værner om dét man har.

Det kan logisk nok være til stor frustration for de nye hekse der ønsker at søge ind, og som ønsker et indblik i denne skjulte verden. Til trolds for at vi lever i en “informations tidsalder”, og meget viden nu er lige ved fingerspidserne, så er der stadig en stor del af den okkulte verden som ikke gør sig selv synderligt bemærket på internettet. Som ny søgende heks, har du med garanti, uden at vide det, rendt ind i flere hekse som arbejder i lukkede fællesskaber, hvis du bevæger dig i nogle af de danske hekse-grupper på Facebook mm. For de fleste hekse i Covens og andre lukkede fællesskaber, er det ikke noget man går ud og skilter voldsomt meget med.

Man kan faktisk som en lille tommelfinger-regel sige, at jo mere en bestemt person eller gruppe gør ud af at markedsføre sig selv og de ting de gør, som værende noget helt specielt og unikt der kun er for de indviede: Jo mere skal man tage sig i agt for om det måske nok handler mere om opmærksomhed end oprigtighed.

I dag er hemmeligholdelse ikke en praksis der vedholdes for at skærme sig imod forfølgelse, tortur, lemlæstelse og henrettelse fra de der ikke forstår heksekunsten. Derimod bruges det ofte for at beskytte hvad der anses for reel okkult viden. Hemmeligholdelse er et værktøj der hjælper den okkult viden imod at lække skødesløst. Det er en måde at sikre at hemmeligheder som anses essentiel for udøvelsen af bestemte former for heksekunst, ikke bliver allemandsviden (også selvom disse hemmeligheder nogle gange er enormt simple af natur). Mange udefrakommende anser let denne form for hemmeligholdelse af viden som både egoistisk og usympatisk, men bag de lukkede døre ligger der både en stærk tradition og en dybere mening.



For mange indviede, vil tabet af nogle okkulte hemmeligheder ikke kun betyde tabet af viden, men af magisk kræft. I sagens natur er dette hvad spirituel okkultisme ér. Grunden til at der stadig er folk der holder katten i sækken, er at hvis den lukkes ud, bliver meget af mystikken tabt – og mystikken er essentiel i specielt nogle højere former for magi og heksekunst.

Alligevel ikke så lukket som man tror

Men når alt kommer til alt, er den lukkede del af heksekunsten ikke nær så lukket som den engang var.

Har man læst på sin moderne heksekunst-historie, ved man også at der er meget mere viden at finde derude, end der nogensinde har været før. Omend man hurtigt skal lære at skelne hvad man samler op når man søger, så er det meget mere tilgængeligt end nogensinde hvis man ved hvordan man opstøver viden. Dette er i sig selv måske den første og mest betydningsfulde test eller prøvelse for de der søger; at finde vejen – i virkeligheden har det aldrig været lettere – men det er stadig ikke noget man kan gøre i blinde.

Meget viden er lagt som brødkrummer, anden som små skatte og nogle gange noget helt andet. Men der er også utallige afveje. Falske spor lagt med vilje, og de der forsøge at imitere og efterligne de søgendes forventninger, og i sidste ende leder på afveje.

Men kan man se brødkrummerne og finde de små skatte, så er det til at finde det man søger. Da tricket ofte er at søge og finde selv, uden at spørge og , er der stadig nye hekse der er i stand til at finde vejen til de små lukkede grupper. De der er selv-tænkende og kritiske nok, til at kunne undvige de der vifter med arme og ben for at gøre opmærksomme på sig selv som værende “in the know”. Dem der følger brødkrummerne, ender i sidste ende med at komme tæt på én eller flere personer der kan åbne porte. Men hvad sker der så?

I mange heksegrupper er den d. 31 oktober dagen hvor døren bliver åbnet på klem, også for de nye der skal lukkes ind i et magisk fællesskab, og indvies i heksens virke.

Takket være Wicca’s indflydelse fra den Keltiske kultur, er højtiden nu bedst kendt som Samhain i miljøet. Det er på dette tidspunkt, at nye hekse hvert år trækkes ind i fælleskaberne. Både ved den stigende interesse der kommer i medierne på denne tid, men også de der har ventet på at komme ind i mere end et socialt fællesskab. Højtiden markerer for de fleste fællesskaber og grupper dén dag, hvor man kan bringe nye ind.

Selvom det er normen, så er det er dog ikke alle grupper der trækker folk ind hvert år. Det er heller ikke alle grupper der gør dette på Samhain. Men skal vi se på det store billede, så er dette den mest normale måde hvorpå “den rette” finder vej og lukkes ind. 

For de der har søgt langt og længe for at komme ind i bestemt fællesskab, har ventetiden på denne åbning af dørene ofte været en tid med stor spænding. Selvom de nye, som er på vej ind i et magisk fællesskab ofte har været i kontakt med gruppen og dens medlemmer over længere tid, så betyder denne indvielse stadig ufattelig meget. Om der så er tale om en indvielse i et Wiccansk Coven, et Magisk Broderskab eller anden lukket Loge eller Gruppe, så er disse former for indvielser ofte svøbt i af en aura af mystik og hemmeligheder. Set udefra kan der tilmed ofte være stor tvivl om denne slags overhovedet foregår her i dagens Danmark – men tro mig, det sker!

Når en ny søgende er inviteret ind, og efterfølgende træder over tærsklen, så stiller dette øjeblikkeligt en lang række krav til både ansvar og forpligtelse. For den søgendes vedkommende, er vedholdenhed ofte en af de første ting en gruppe ser efter, og ofte falder folk fra allerede hér. Vel og mærke ved et valg de selv træffer inddirekte. For ved at udvise manglende vilje og tålmodighed, vælger mange sig selv fra. Stor utålmodighed allerede i sin søgen, og specielt hvis denne utålmodighed bliver til en irritation for andre, er ofte en sikkerhed for at man ikke finder det man søger. De der ligger brødkrummer ud, træder sjældent frem og tager dig i hånden, fordi du ikke kan finde vej! Så som ny, er en af de vigtigste egenskaber man kan tillære sig, at se brødkrummerne, og læse imellem linjerne på hvad der sker i miljøet.

Men ansvaret ligger ikke kun hos de nye søgende, det findes også hos gruppen der har valgt at ligger brødkrummer ud for at lokke nye til. Når en ny lukkes ind i et magisk fællesskab, så forpligter man sig som gruppe også til at have formidlet en hvis forhåndsviden forinden. Man bør have gjort den nye søgende den tjeneste, at hjælpe dem overskue og se de forskellige aspekter af den moderne heksekultur, som ikke umiddelbar er synlig ved selv-studier i bøger og på internettet. Dette kan være afgørende for om den søgende kan træffe det rette valg, inden de træder ind i et forpligtende samarbejde med oplæring og træning i den okkulte side af heksekunsten.

Det er både i fællesskabets og i den søgendes interesse, at de ikke bare springer på vognen uden den fjerneste anelse om hvad det betyder. Uden at have bare en lille indblik i hvordan det store billede ser ud, kan man let komme til at spilde alles tid. Som en gruppe der gerne vil åbne op for en søgende, er det en god idé at starte med at give dem en tur i soppebassinet, før man beder dem springe på hovedet i den dybe ende! Dette er grunden til at flere grupper har forskellige former for indledende øvelser og tests som tages i brug, før en person kan tages i betragtning som fuldbyrdet medlem.

Hvorfor fortæller jeg så alt dette?

Grunden er enkel og kan derfor forklares meget enkelt.

Jeg har set alt for mange, der er blevet tryllebundet af tanken om magi og hekse. Som ivrig søgende er det ufatteligt let at blive lullet ind i en verden, hvor man føler at man lærer en masse sandheder, men ikke ser hvad der sker i skyggerne i periferien. Nogle nye søgende kommer meget hurtigt og meget let til at tage skyklapper på, som helt og aldeles gør det umuligt for dem at danne sig et samlet indtryk af hvad de har med at gøre. For nogen er det skyklapper der bæres bevidst. For andre er det meget ubevidst, og endog ofte klapper der er dem påduttet af andre.

Når man påtager sig ansvaret som gruppe eller vejleder, at vise vej ind i heksekunsten fro andre, så skal man huske at være varsom med hvordan mad formidler sit syn. I bund og grund kan man altid høre argumentere “at der ikke er nogen rigtig måde at praktisere heksekunst på”. Men der er klart måder der anses som være både useriøse og uetiske, og det er ikke altid let for nye søgende at spotte disse. Der er også dem der drager fordel af løgne, og som misleder nye søgende, for at tryllebinde dem under sig. Disse folk er bestemt ikke værd at stå bag, og selvom det ikke altid siges åbent, så er der ofte en bred erkendelse af disse folk bag kulisserne. I nogle tilfælde vil jeg endda mene at disse folk er værd at bekæmpe åbent – men det er en anden snak.
Bestemte former for heksekunst kan også være korrekt eller forkerte i henhold til bestemte traditioner eller paradigmer.
Men én vej findes der ikke!

Pas på de nye

En ting som vi der har været i miljøet over en årrække skal huske på, er at vi selv startede fra bunden engang. Nogle gange må vi tage et par dybe vejrtrækninger og smile af de nye søgende, for vi har selv famlet os frem i blinde engang – og gør det stadig til tider. Det er der ingen skam i!
Tålmodighed og vedholdenhed er vores fineste egenskaber, hvis vi vælger at bevæge os i de store åbne fællesskaber hvor alle mødes på lige fod. Der er ingen tvivl om at nogen har mere erfaring end andre (og de der påstår de har), men man skal ikke forvente at nye søgende respekterer én bare fordi man har praktiseret i mange år. At have den ene eller den anden grad i en eller anden religiøs orden, er ikke ensbetydende med respekt fra det åbne miljø. Hvis du gerne vil have andre respekterer dig, må du også være respektabel over for andre selv.
Så pas godt på de nye søgende du møder, og hjælp dem med brødkrummer til at finde det de leder efter. Det er 10 gange bedre end at hakke på dem for at stille dumme spørgsmål. Lær andre at søge selv, som du forhåbentligt også har lært det engang.



Husk på at nye søgende i heksekunsten kommer til af meget forskellige årsager. Det kan være af spirituelle grunde, ren nysgerrighed, men også en livsstils-beslutning, eller slet og ret for at være “interessant” – deres motivation kan også skifte flere gange undervejs, som din egen sikkert har. Men uanset hvad, så er folk havnet her af en grund, og vi kan ikke altid formode at det er den samme grund som drev os selv hertil.

Det sker i perioder at nogle åbne fora bliver så overrendt med nye folk der stiller de samme basale spørgsmål igen og igen. Som følge deraf er der mange af os der lukker helt af eller ligefrem kan fristes til reagere nedladende. Specielt når svaret kan findes hvis personen bare havde gjort sig umagen at søge det selv. Men tro mig, det er sjældent berettiget eller umagen værd – men når det ér, så skal det også ske. Men lær at vælge kampe med nye søgende med stor omhug.

Selv for os der har arbejdet mange år med heksekunst, og arbejder i forskellige grupper og fællesskaber, kan til tider have svært ved at læse nye søgende. Specielt når der kommer mange på én gang. I nogle tilfælde kan vi kaste vores tillid forgæves. Ofte giver det ikke større problemer end lidt drama (og det er vi gode til i heksemiljøet) – men det ses også fra tid til anden, at nye søgende med stærke psykiske eller mentale problemer tages ind i fællesskaber, helt uden kendskab og hensyn for deres tilstand. I værste tilfælde kan det ende med at udgøre en alvorlig fare for både dem selv og andre, hvis det ikke opdages og håndteres i tide. Derfor er et godt råd jeg kan give, altid at være direkte og ærlige – og bede nye søgende i møder om det samme.

Er du søgende efter et fællesskab, bør du være åben og ærlig når du får kontakt. Og du bør forvente at “de gamle garvede” der tager imod er ligeså. Dette er netop kernen i mage magiske fællesskaber der har kørt over længere tid. Så viser man ikke at man er klar til total åbenhed, både omkring sin person og om sin erfaring, så risikerer man også let at afskrive sig selv.

Oprindelig artikel skrevet af Ræveðis I Maj 2014
Først udgivet i Skyggebladet Juni 2014 (ISSN 2246-6657)
1. del – Redigeret Februar 2018.

Denne artikel har gennemgået en større redigering og
omskrivning for at uddybe nogle af de emner den berører. 

De nye hekse (2. del)

Hekse søger Hekse

Ny i miljøet

Som ny søgende i miljøet vil man ofte være drevet af længsel efter viden. Trængen til at dykke dybere og se landskabet der strækker sig under overfladen, for at sondere hvor man skal søge nærmere.  Mange opsøger i første omgang miljøet for at finde meget konkrete svar. I nogle tilfælde kan nye søgende endda have en forventning på forhånd, om bestemte svar på nogle helt specifikke spørgsmål i livet. Søgen efter svar på nogle gange ting som de ønsker bekræftet af andre. Det kan både være godt og skidt, for alt efter hvilket svar man søger kan man risikere både lettelse og skuffelse i de svar der følger.
Fra tid til anden ser vi også søgende der som sådan ikke har noget om at kaste sig ud i heksekunsten, men blot søger svar på uforklarlige oplevelser de har haft i deres liv. Der er også de der søger et dybere intimt fællesskab i heksekunsten, uden dog at være klar til at blive trukket ned i et dybere samarbejde med en etableret hekse-gruppe eller en bestemt retning inden for heksekunsten. Nogle af disse folks forestillinger kan til tider være stærkt glorificeret og påvirket af fiktive fremstillinger af moderne heksekunst, og dette kan til tider medføre lidt forvirring og misforståelser.
For det meste bliver disse misforståelser dog hurtigt åbenlyse for de fleste, som de oplever hvordan tingene hænger sammen.
Uanset hvilken motivation man har for at søge ind i hekse-miljøet, er det dog næsten altid kendetegnet af en form for søgen!

Som ny søgende er det en god idé at tage en dyb vejrtrækning og danne sig et overblik.

Et kig over skulderen

Kort om udviklingen af det moderne danske heksemiljø

De fleste føler et naturligt behov for at orientere sig, og se nærmere på hvad moderne heksekunst egentligt dækker over. Et godt sted at starte er åbenlyst ved at dykke ned i det åbne heksemiljø, som vi bandt andet finder på Facebook og andre sociale medier. Men som ny der kommer ind i dette miljø, kan det godt være lidt svært at se hvordan det hele er startet. Historien om det danske online miljø rækker nemlig længere tilbage end man måske lige tænker over, når man sidder og læser på en Facebook gruppe.
Men hvordan har dette online miljø egentligt udviklet sig, og hvor meget af det der forgår er online og hvor meget er offline?
Hvor har det sine rødder?

For blot et årti siden, så billedet helt anderledes ud. Til at starte med var der faktisk slet ikke nogle reelle samlings-punkter for det danske miljø. Og skal vi se på miljøet FØR internettet overhovedet fik et fodfæste i de danske hjem, ser det endog MEGET anderledes ud. Dette må dog blive indhold til en anden artikel, da det heksemiljø vi ser i dag, i stor grad udspringer af de første danske hjemmesider og debat-forum’er.

I den sidste halvdel af 90’erne begyndet der at ske en udvikling i det danske heksemiljø, som primært blev drevet af folks mulighed for at komme i forbindelse med andre over internettet. Op til omrking midt 90’erne, var det egentligt slet ikke muligt at finde et danske forum for heksekunst. De danske hekse der dengang havde adgang til nettet, var i første omgang nødsaget diverse udenlandske hjemmesider. På hjemmesider som det gamle Neopagan.com

Siden Neopagan.com som en så ud i slut 90’erne. Dengang drevet ad A J Drew. Ja, det var dengang hjemmesier havde “Click here to enter” forsider. Puha!

Sammen med andre lignende sider, begyndte flere Danske hekse langsomt at komme i kontakt med hinanden. Og som 90’ernes popkultur gav en øget interesse for heksekunsten, med film som “The Craft” (1996) og TV serier som “Charmed” (1998), så vi også en voksende interesse herhjemme i Danmark. Flere og flere søgte et netværk, og vi begyndet at se nogle af de første danske hjemmesider på gratis platforme som angelfire.com mm. En af de første sider som for alvor begyndte at samle danske hekse, var “Angies Isle” som blev drevet af Angelina Jensen, og senere udviklede sig til Wiccan.dk – sideløbende med dette tog hekse-foreningen Cyprianus også form, og lagde en solid grobund for det danske netværk og igennem starten af 2000’erne. Andre sider sprang også op, og forskellige grupperinger begyndet at forme sig i miljøet. Helt op til omkring slutningen af 2010’erne var en stor del af det etablerede heksemiljø stadig centeret omkring disse private hjemmesider og diskussions-fora.

Men som de sociale medier virkeligt tog fat, og specielt Facebook voksede til at blive de fleste danskeres yndlings-samlingssted på nettet, skete der et skift. Folk begyndet at arbejde med deres personlige netværk på en ny måde, og i kraft af dette begyndte de forskellige private fora langsomt at dø ud. Sore dele af det åbne heksemiljø blev gradvist flyttet til de sociale medier.

I dag må vi erkende at Facebook er blevet stedet hvor de fleste finder deres kontakt til den åbne del af miljøet. De sociale medier har på mange måder ændret heksemiljøet på både godt og ondt over de sidste 10 år. Det er der helt sikkert en masse forskellige meninger om, men det er nu engang sådan det er bleve – og ikke noget vi vil bruge krudt på at snakke om hér. Uanset var én ting helt sikkert: De sociale medier, og i særdeleshed Facebook har givet en ny vækst til hekse-miljøet.

Hvordan ser miljøet så ud i dag?

Svaret er lidt afhængigt at både hvilken del af miljøet man ser på, og hvornår man vælger at kigger på det. I perioder kan det gå ret stille for sig nogle steder, og man vil ikke opleve så meget aktivitet i det åbne. Andre gange kan der være voldsom aktivitet på diverse Facebook grupper, og man vil se at mange forskellige folk engagerer sig voldsomt både online og offline. Et tiltage der er værd at nævne, og som har haft god succes fra tid til anden, er “hekse-møderne” der bogle gange afholdes rundt om i landet. Her kan folk der har fundet vejen online, tage det næste skridt og mødes i den virkelige verden. Der er nok mange der har haft deres første “virkelige” kontakt med andre hekse igennem denne slags møder. Ligeledes har der over årene været en masse forskellige arrangementer, både åbne og lukkede, som har fokuseret på at bringe folk sammen og mødes om heksekunsten.

Ser vi helt tilbage til de første møder, og de småberygtede hekseweekender (afholdt af bla. foreningen Cyprianus), ser man tydeligt at der har været et behov for at forme et fællesskab som ikke kun udspillede sig på internettet. Miljøet har været i stand til at manifestere sig gentagende gange i den virkelige verden. Dette var meget tidligt med til at forme en kerne af ildsjæle, som på godt og ondt havde en fælles passion for heksekunsten. Folk som man stadig kan finde hist og her i miljøet, når man kigger på det i dag. Dynamikken i det tidlige miljø (før de Sociale Medier) kan måske være lidt svær at se de tydelige sporene fra i dag, men man skal ikke være i tvivl; det arbejde der blev lagt i miljøet inden de sociale medier tog fat, har haft en ufattelig stor betydning for hvordan miljøet har udviklet sig de seneste 20 år.

En ting man bør skrive sig bag øret, når man som ny bevæger sig ind i det åbne heksemiljø, er at der er tale om en græsrodsbevægelse der snart har mere to årtier på bagen. Ved første øjekast kan det hele se ret så uorganiseret ud. Man kan faktisk meget let få det indtryk, at hele hekse-miljøet stadig er i en spæd ungdom.
Men tag endelig ikke fejl!
Selvom det til tider ikke ser sådan ud, har miljøet efterhånden dybe rødder. Kigger man meget godt efter i krogene vil man også opdage, at der er nogle lidt besynderlige opdelinger i miljøet. Mange af disse skyldes noget så simpelt som gammelt nag og personlige konflikter imellem ildsjæle der har været over årene. Det er ikke voldsomt synligt, og ligger man øret til jorden, er der også mange sjove rygter og historier derude. Men for det meste er stridsøkserne gemt væk. Når man som ny kommer i miljøet skal man heldigvis ikke bekymre sig så meget om dette. Der er endnu ikke nogen i miljøet med respekt for sig selv og andre, der har set skævt til hvor nye søgende vælger at bevæge sig – og for det meste er der faktisk ganske fredeligt i det danske heksemiljø.

Til forskel fra så mange andre spirituelle miljøer derude, så har de “gamle garvede” ikke et specielt behov for at gøre sig selv bemærket, eller bekrige hinanden. Det er nødvendigt for nye at forstå, at det manglede harakiri og den manglende struktur i det åbne heksemiljø, ikke er en afspejling af manglende erfaring – Tværtimod!

Kunsten er at lytte, og observere – og så vil man se at folk kan mødes på kryds og tværs af traditioner og retninger, og dele erfaringer og netværke med hinanden.

Når alt kommer til alt, er fundamentet i det danske miljø faktisk et enormt fordomsfrit sted, med et solidt holdepunkt i heksekunsten.

Tillæg til artikel skrevet af Ræveðis I Maj 2014
Først udgivet i Skyggebladet Juni 2014 (ISSN 2246-6657)
2. del af denne artikel er et større tillæg til den oprindelige artikel.

Lær heksekunst på den mest praktiske måde

Oprindelig artikel skrevet af Ræveðis I April 2014
Først udgivet i Hekse Skyggebladet Juni 2014 (ISSN 2246-6657)
Redigeret Januar 2018

Her følger min egen opskrift til at lære hekse- og trolddomskunst, på den mest praktiske måde.

Det er en ret enkel opskrift, som jeg mener giver god mening at følge, uanset hvor kedelig de to første punkter end måtte være for nogle hekse. Opskriften giver efter min erfaring meget større chance for at nå det man stiler efter, samt god grobund til at udvikle sig yderligere.

Det er en meget overordnet opskrift, som virker praktisk talt på alt fra udførelse af så besværgelser og amuletter til kogning af flyvesalver og store fællesritualer. Ligeledes tager jeg heller ikke højde for om der er tale om indlæring ved egen hånd, i grupper eller fra læremester til elev. Al indlæring i magisk metode, hvor flygtigt og okkult den end måtte være, bygges efter min personlige erfaring bedst på følgende metode:

1. Research

Research er det første skridt, hvad end du ønsker at arbejde med, er det en god idé at lære om det først. Find eksempler og notater om emnet, søg i historiske henvisninger og opstøv bøger og øvrig viden. Din research er som udgangspunkt tilfredsstillende, når den gør dig i stand til at opnå det næste punkt. Optimalt skal du gerne føle at du med sikkerhed føler kan sortere imellem faktisk indsamlet information på området du researcher, og identificere falske oplysninger og informationer. Jeg skriver “føler at du kan”, for i virkeligheden kan du ofte ende med at måtte indse at du noget du i langtid har anset som værende fakta, i virkeligheden er falsum.
Er du ikke i stand til at tage det til dig når dine overbevisninger ikke lever op til virkeligheden, kan du let ende med at forveksle fremskridt og stagnation, hvilket er en fælde der sikkert og effektivt vil holde dig tilbage.

2. Forståelse

Hvis du ikke er i stand til at forstå koncepterne og meningen med de ting du afdækker i sin research, er det en god indikation på, at du er på vej ud på gyngende grund. Du bør gå tilbage til bøgerne, hvis der er usikkerhed. Først når du føler, at du forstår koncepterne og funktionaliteten af emnet du researcher, bør du fortsætte til det tredje punkt.

3. Klargørelse

Find og anskaf dig de fornødne remedier du skal bruge til at arbejde med det emne du har kastet dig over. Fremskaf hvad end du måtte have brug for til at udføre arbejdet. Det kan være alt muligt, alt afhængigt af hvad du har med at gøre.
Det kan ske du skal opsnuse og nedskrive formler, sange etc, som skal bruges hvis du planlægger et ritual. Anskaf værktøj og remedier du skal bruge, og vær sikker på de kan løfte opgaven. Det kan være alt fra rituelle remedier, til værktøj til udskæring og udformning af træ, hvis du skal arbejde med at riste galder eller runer. Indsamling af urter, opsporing af geografiske steder etc. Hvis du har fulgt de to første skridt, er du ikke i tvivl om hvad du skal bruge, eller hvor hvornår du har styr på denne del.

4. Indlæring

Helt enkelt og rå indlæring af det materiale du har lavet eller fremskaffet. Alt efter hvad du har med at gøre, kan det være mere eller mindre vigtigt, at du kan noget af det uden ad. Uanset, så er der før eller siden noget, som du er nødt til at indlære, før du kan gøre det fejlfrit… man KAN ikke tage ALT på gefülen, og man kan ikke forvente at udføre meningsfuld heksekunst på intuition alene. Hvilket bringer os til det sidste punkt.

5. Øvelse

Simpelt og let at forstå, jo mere du arbejder med et område, ud fra de fire første punkter, og færdiggøre et vellykket stykke arbejde, jo mere erfaring får du, og jo bedre er du stillet næste gang du skal arbejde med emnet.
Være stædig, vedholende og villig til at lave fejl og lære af dem!

Med disse helt enkle trin i baghovedet, bør du være rimeligt rustet til at kaste dig ud i nyt magisk arbejde, og tilmed lære ting undervejs, som du med sikkerhed ikke havde forudset.

Jovist, når man starter på bar bund, så tager det noget tid at grave sig igennem de to første punkter. Men med tiden, lægger så meget af ens grundviden på ryggraden, at det er meget lettere at forstå sin research, uden at skulle tilbage til de små støvede venner.

Desværre oplever jeg meget ofte, at folk uden tøven springer de to første punkter helt over. Og derved kaster sig hovedkuls ud i at klargøre og indøve ting, som de ikke har meget forståelse for. Dette er ikke bare dumt, men giver også i stor grad dumme resultater. Bevares, man kan indgå direkte i et ritual eller lign. uden baggrundsviden, og få en oplevelse ud af det, og tilmed opnå resultater. Men det kræver at der er en foretter eller anden person der netop HAR sat sig ind i materialet som overser eller leder arbejdet. Desværre er det ikke altid tilfældet, og derfor kan man ofte opleve at nogle hekse ikke får meget ud af deres besvær, og samtidigt ikke tør indrømme dette af frygt for latterliggørelse.

Der er ingen skam i at fejle eller misforstå, det er ofte dér vi lærer mest. Så lad være med at lyve overfor dig selv og andre, og lade som om du har success med noget, når virkeligheden er en helt anden. Det er så forbandet pinligt at male sig selv op i et hjørne fordi man ikke tør træde på malingen, og ikke tør vise at man har lavet en fejl – og så står man dér og kan ikke komme videre.

Jeg har selv været dér, og indset at malingen aldrig bliver tør.
Der er ikke andet for end at træde ud af ens hjørne og prøve igen.