Kategori: Skyggebladet No. 1

Når hekse-dørene åbnes

Hvert år, specielt omkring allehelgens aften og Sankt Hans, bliver vi hekse rundt om i landet nok engang vidne til den øgede interesse for vores “fag”.

De sidste mange år er interessen for hekse, magi og trolddimskunst gradvist blevet skudt længere og længere ind i de danske hjem. Ikke kun igennem popkultur og skønlitterære værker, men også faglitterære værker og faktuelle indslag i både dansk TV samt den øvrige presse. Der har vist sig at der er en interesse for os danske hekse. Det er såvel for Wicca og andre ny-hedenske bevægelser generelt. Både indenfor og udenfor landets grænser skrives der hvert år en masse nye artikler, sendes podcasts og laves endda dokumentar-film om det hedenske miljø. Omfanget af hekse og hedninge der selv producerer indhold til internettet, og deler det på YouTube, Facebook mm. er ligeledes vokset voldsomt inden for de seneste år – og herigennem får flere og flere for øjnene op for denne verden.

Dette medfører selvsagt en masse nye hekse-studerende, som med søgende blikke leder efter et sted at finde sammenhold og viden. Mange finder nu om dage deres sammenhold på internettet, og fortsætter deres praksis og studie i heksekunsten alene. Mange praktiserer efter eget udsagn sådan, fordi det er sådan de har det bedst. Andre gør det fordi de ikke kan få “hul igennem” til en gruppe som de kan praktisere og lære sammen med, og derved er de nødt til at praktisere alene eller i flygtige ustrukturerede grupper.

Katten i sækken

Der er en del okkulte Roder, Hekse-cirkler, Loger og Covens derude.

De er bare ikke altid lige lette at finde, og mange af de eksisterende grupper er små og meget fasttømrede grupper. I nogle tilfælde har disse arbejdet sammen over adskillige år, og er meget varsomme med at lukke nye ind. Til forskel fra det mere åbne fællesskab man finder i for eksempel de Asa-troende’s blót-grupper, er heksekunsten ofte af en anden mere lukket natur. Hekse, Magikere, Troldmænd, Okkultister mm. har igennem tiderne lært nødvendigheden af at arbejde i det skjulte, og traditionen for dette har fulgt med i mange grupper.

I sin tid var dette en måde til at undgå forfølgelse og det der er værre. Derved blev der skabt en række traditioner, der specielt inden for de mere etablerede retninger af heksekunsten og esoterisk okkultisme, har et tydeligt ekko. Her holdes kortene holdes tæt til brystet, og man værner om dét man har.

Det kan logisk nok være til stor frustration for de nye hekse der ønsker at søge ind, og som ønsker et indblik i denne skjulte verden. Til trolds for at vi lever i en “informations tidsalder”, og meget viden nu er lige ved fingerspidserne, så er der stadig en stor del af den okkulte verden som ikke gør sig selv synderligt bemærket på internettet. Som ny søgende heks, har du med garanti, uden at vide det, rendt ind i flere hekse som arbejder i lukkede fællesskaber, hvis du bevæger dig i nogle af de danske hekse-grupper på Facebook mm. For de fleste hekse i Covens og andre lukkede fællesskaber, er det ikke noget man går ud og skilter voldsomt meget med.

Man kan faktisk som en lille tommelfinger-regel sige, at jo mere en bestemt person eller gruppe gør ud af at markedsføre sig selv og de ting de gør, som værende noget helt specielt og unikt der kun er for de indviede: Jo mere skal man tage sig i agt for om det måske nok handler mere om opmærksomhed end oprigtighed.

I dag er hemmeligholdelse ikke en praksis der vedholdes for at skærme sig imod forfølgelse, tortur, lemlæstelse og henrettelse fra de der ikke forstår heksekunsten. Derimod bruges det ofte for at beskytte hvad der anses for reel okkult viden. Hemmeligholdelse er et værktøj der hjælper den okkult viden imod at lække skødesløst. Det er en måde at sikre at hemmeligheder som anses essentiel for udøvelsen af bestemte former for heksekunst, ikke bliver allemandsviden (også selvom disse hemmeligheder nogle gange er enormt simple af natur). Mange udefrakommende anser let denne form for hemmeligholdelse af viden som både egoistisk og usympatisk, men bag de lukkede døre ligger der både en stærk tradition og en dybere mening.

For mange indviede, vil tabet af nogle okkulte hemmeligheder ikke kun betyde tabet af viden, men af magisk kræft. I sagens natur er dette hvad spirituel okkultisme ér. Grunden til at der stadig er folk der holder katten i sækken, er at hvis den lukkes ud, bliver meget af mystikken tabt – og mystikken er essentiel i specielt nogle højere former for magi og heksekunst.

Alligevel ikke så lukket som man tror

Men når alt kommer til alt, er den lukkede del af heksekunsten ikke nær så lukket som den engang var.

Har man læst på sin moderne heksekunst-historie, ved man også at der er meget mere viden at finde derude, end der nogensinde har været før. Omend man hurtigt skal lære at skelne hvad man samler op når man søger, så er det meget mere tilgængeligt end nogensinde hvis man ved hvordan man opstøver viden. Dette er i sig selv måske den første og mest betydningsfulde test eller prøvelse for de der søger; at finde vejen – i virkeligheden har det aldrig været lettere – men det er stadig ikke noget man kan gøre i blinde.

Meget viden er lagt som brødkrummer, anden som små skatte og nogle gange noget helt andet. Men der er også utallige afveje. Falske spor lagt med vilje, og de der forsøge at imitere og efterligne de søgendes forventninger, og i sidste ende leder på afveje.

Men kan man se brødkrummerne og finde de små skatte, så er det til at finde det man søger. Da tricket ofte er at søge og finde selv, uden at spørge og , er der stadig nye hekse der er i stand til at finde vejen til de små lukkede grupper. De der er selv-tænkende og kritiske nok, til at kunne undvige de der vifter med arme og ben for at gøre opmærksomme på sig selv som værende “in the know”. Dem der følger brødkrummerne, ender i sidste ende med at komme tæt på én eller flere personer der kan åbne porte. Men hvad sker der så?

I mange heksegrupper er den d. 31 oktober dagen hvor døren bliver åbnet på klem, også for de nye der skal lukkes ind i et magisk fællesskab, og indvies i heksens virke.

Takket være Wicca’s indflydelse fra den Keltiske kultur, er højtiden nu bedst kendt som Samhain i miljøet. Det er på dette tidspunkt, at nye hekse hvert år trækkes ind i fælleskaberne. Både ved den stigende interesse der kommer i medierne på denne tid, men også de der har ventet på at komme ind i mere end et socialt fællesskab. Højtiden markerer for de fleste fællesskaber og grupper dén dag, hvor man kan bringe nye ind.

Selvom det er normen, så er det er dog ikke alle grupper der trækker folk ind hvert år. Det er heller ikke alle grupper der gør dette på Samhain. Men skal vi se på det store billede, så er dette den mest normale måde hvorpå “den rette” finder vej og lukkes ind. 

For de der har søgt langt og længe for at komme ind i bestemt fællesskab, har ventetiden på denne åbning af dørene ofte været en tid med stor spænding. Selvom de nye, som er på vej ind i et magisk fællesskab ofte har været i kontakt med gruppen og dens medlemmer over længere tid, så betyder denne indvielse stadig ufattelig meget. Om der så er tale om en indvielse i et Wiccansk Coven, et Magisk Broderskab eller anden lukket Loge eller Gruppe, så er disse former for indvielser ofte svøbt i af en aura af mystik og hemmeligheder. Set udefra kan der tilmed ofte være stor tvivl om denne slags overhovedet foregår her i dagens Danmark – men tro mig, det sker!

Når en ny søgende er inviteret ind, og efterfølgende træder over tærsklen, så stiller dette øjeblikkeligt en lang række krav til både ansvar og forpligtelse. For den søgendes vedkommende, er vedholdenhed ofte en af de første ting en gruppe ser efter, og ofte falder folk fra allerede hér. Vel og mærke ved et valg de selv træffer inddirekte. For ved at udvise manglende vilje og tålmodighed, vælger mange sig selv fra. Stor utålmodighed allerede i sin søgen, og specielt hvis denne utålmodighed bliver til en irritation for andre, er ofte en sikkerhed for at man ikke finder det man søger. De der ligger brødkrummer ud, træder sjældent frem og tager dig i hånden, fordi du ikke kan finde vej! Så som ny, er en af de vigtigste egenskaber man kan tillære sig, at se brødkrummerne, og læse imellem linjerne på hvad der sker i miljøet.

Men ansvaret ligger ikke kun hos de nye søgende, det findes også hos gruppen der har valgt at ligger brødkrummer ud for at lokke nye til. Når en ny lukkes ind i et magisk fællesskab, så forpligter man sig som gruppe også til at have formidlet en hvis forhåndsviden forinden. Man bør have gjort den nye søgende den tjeneste, at hjælpe dem overskue og se de forskellige aspekter af den moderne heksekultur, som ikke umiddelbar er synlig ved selv-studier i bøger og på internettet. Dette kan være afgørende for om den søgende kan træffe det rette valg, inden de træder ind i et forpligtende samarbejde med oplæring og træning i den okkulte side af heksekunsten.

Det er både i fællesskabets og i den søgendes interesse, at de ikke bare springer på vognen uden den fjerneste anelse om hvad det betyder. Uden at have bare en lille indblik i hvordan det store billede ser ud, kan man let komme til at spilde alles tid. Som en gruppe der gerne vil åbne op for en søgende, er det en god idé at starte med at give dem en tur i soppebassinet, før man beder dem springe på hovedet i den dybe ende! Dette er grunden til at flere grupper har forskellige former for indledende øvelser og tests som tages i brug, før en person kan tages i betragtning som fuldbyrdet medlem.

Hvorfor fortæller jeg så alt dette?

Grunden er enkel og kan derfor forklares meget enkelt.

Jeg har set alt for mange, der er blevet tryllebundet af tanken om magi og hekse. Som ivrig søgende er det ufatteligt let at blive lullet ind i en verden, hvor man føler at man lærer en masse sandheder, men ikke ser hvad der sker i skyggerne i periferien. Nogle nye søgende kommer meget hurtigt og meget let til at tage skyklapper på, som helt og aldeles gør det umuligt for dem at danne sig et samlet indtryk af hvad de har med at gøre. For nogen er det skyklapper der bæres bevidst. For andre er det meget ubevidst, og endog ofte klapper der er dem påduttet af andre.

Når man påtager sig ansvaret som gruppe eller vejleder, at vise vej ind i heksekunsten fro andre, så skal man huske at være varsom med hvordan mad formidler sit syn. I bund og grund kan man altid høre argumentere “at der ikke er nogen rigtig måde at praktisere heksekunst på”. Men der er klart måder der anses som være både useriøse og uetiske, og det er ikke altid let for nye søgende at spotte disse. Der er også dem der drager fordel af løgne, og som misleder nye søgende, for at tryllebinde dem under sig. Disse folk er bestemt ikke værd at stå bag, og selvom det ikke altid siges åbent, så er der ofte en bred erkendelse af disse folk bag kulisserne. I nogle tilfælde vil jeg endda mene at disse folk er værd at bekæmpe åbent – men det er en anden snak.
Bestemte former for heksekunst kan også være korrekt eller forkerte i henhold til bestemte traditioner eller paradigmer.
Men én vej findes der ikke!

Pas på de nye

En ting som vi der har været i miljøet over en årrække skal huske på, er at vi selv startede fra bunden engang. Nogle gange må vi tage et par dybe vejrtrækninger og smile af de nye søgende, for vi har selv famlet os frem i blinde engang – og gør det stadig til tider. Det er der ingen skam i!
Tålmodighed og vedholdenhed er vores fineste egenskaber, hvis vi vælger at bevæge os i de store åbne fællesskaber hvor alle mødes på lige fod. Der er ingen tvivl om at nogen har mere erfaring end andre (og de der påstår de har), men man skal ikke forvente at nye søgende respekterer én bare fordi man har praktiseret i mange år. At have den ene eller den anden grad i en eller anden religiøs orden, er ikke ensbetydende med respekt fra det åbne miljø. Hvis du gerne vil have andre respekterer dig, må du også være respektabel over for andre selv.
Så pas godt på de nye søgende du møder, og hjælp dem med brødkrummer til at finde det de leder efter. Det er 10 gange bedre end at hakke på dem for at stille dumme spørgsmål. Lær andre at søge selv, som du forhåbentligt også har lært det engang.

Husk på at nye søgende i heksekunsten kommer til af meget forskellige årsager. Det kan være af spirituelle grunde, ren nysgerrighed, men også en livsstils-beslutning, eller slet og ret for at være “interessant” – deres motivation kan også skifte flere gange undervejs, som din egen sikkert har. Men uanset hvad, så er folk havnet her af en grund, og vi kan ikke altid formode at det er den samme grund som drev os selv hertil.

Det sker i perioder at nogle åbne fora bliver så overrendt med nye folk der stiller de samme basale spørgsmål igen og igen. Som følge deraf er der mange af os der lukker helt af eller ligefrem kan fristes til reagere nedladende. Specielt når svaret kan findes hvis personen bare havde gjort sig umagen at søge det selv. Men tro mig, det er sjældent berettiget eller umagen værd – men når det ér, så skal det også ske. Men lær at vælge kampe med nye søgende med stor omhug.

Selv for os der har arbejdet mange år med heksekunst, og arbejder i forskellige grupper og fællesskaber, kan til tider have svært ved at læse nye søgende. Specielt når der kommer mange på én gang. I nogle tilfælde kan vi kaste vores tillid forgæves. Ofte giver det ikke større problemer end lidt drama (og det er vi gode til i heksemiljøet) – men det ses også fra tid til anden, at nye søgende med stærke psykiske eller mentale problemer tages ind i fællesskaber, helt uden kendskab og hensyn for deres tilstand. I værste tilfælde kan det ende med at udgøre en alvorlig fare for både dem selv og andre, hvis det ikke opdages og håndteres i tide. Derfor er et godt råd jeg kan give, altid at være direkte og ærlige – og bede nye søgende i møder om det samme.

Er du søgende efter et fællesskab, bør du være åben og ærlig når du får kontakt. Og du bør forvente at “de gamle garvede” der tager imod er ligeså. Dette er netop kernen i mage magiske fællesskaber der har kørt over længere tid. Så viser man ikke at man er klar til total åbenhed, både omkring sin person og om sin erfaring, så risikerer man også let at afskrive sig selv.

• Læs 2. del af denne artikel…

Oprindelig artikel skrevet af Ræveðis I Maj 2014
Først udgivet i Skyggebladet Juni 2014 (ISSN 2246-6657)
1. del – Redigeret Februar 2018.

Denne artikel har gennemgået en større redigering og
omskrivning for at uddybe nogle af de emner den berører. 

Hekse søger Hekse

Ny i miljøet

Som ny søgende i miljøet vil man ofte være drevet af længsel efter viden. Trængen til at dykke dybere og se landskabet der strækker sig under overfladen, for at sondere hvor man skal søge nærmere.  Mange opsøger i første omgang miljøet for at finde meget konkrete svar. I nogle tilfælde kan nye søgende endda have en forventning på forhånd, om bestemte svar på nogle helt specifikke spørgsmål i livet. Søgen efter svar på nogle gange ting som de ønsker bekræftet af andre. Det kan både være godt og skidt, for alt efter hvilket svar man søger kan man risikere både lettelse og skuffelse i de svar der følger.
Fra tid til anden ser vi også søgende der som sådan ikke har noget om at kaste sig ud i heksekunsten, men blot søger svar på uforklarlige oplevelser de har haft i deres liv. Der er også de der søger et dybere intimt fællesskab i heksekunsten, uden dog at være klar til at blive trukket ned i et dybere samarbejde med en etableret hekse-gruppe eller en bestemt retning inden for heksekunsten. Nogle af disse folks forestillinger kan til tider være stærkt glorificeret og påvirket af fiktive fremstillinger af moderne heksekunst, og dette kan til tider medføre lidt forvirring og misforståelser.
For det meste bliver disse misforståelser dog hurtigt åbenlyse for de fleste, som de oplever hvordan tingene hænger sammen.
Uanset hvilken motivation man har for at søge ind i hekse-miljøet, er det dog næsten altid kendetegnet af en form for søgen!

Som ny søgende er det en god idé at tage en dyb vejrtrækning og danne sig et overblik.

Et kig over skulderen

Kort om udviklingen af det moderne danske heksemiljø

De fleste føler et naturligt behov for at orientere sig, og se nærmere på hvad moderne heksekunst egentligt dækker over. Et godt sted at starte er åbenlyst ved at dykke ned i det åbne heksemiljø, som vi bandt andet finder på Facebook og andre sociale medier. Men som ny der kommer ind i dette miljø, kan det godt være lidt svært at se hvordan det hele er startet. Historien om det danske online miljø rækker nemlig længere tilbage end man måske lige tænker over, når man sidder og læser på en Facebook gruppe.
Men hvordan har dette online miljø egentligt udviklet sig, og hvor meget af det der forgår er online og hvor meget er offline?
Hvor har det sine rødder?

For blot et årti siden, så billedet helt anderledes ud. Til at starte med var der faktisk slet ikke nogle reelle samlings-punkter for det danske miljø. Og skal vi se på miljøet FØR internettet overhovedet fik et fodfæste i de danske hjem, ser det endog MEGET anderledes ud. Dette må dog blive indhold til en anden artikel, da det heksemiljø vi ser i dag, i stor grad udspringer af de første danske hjemmesider og debat-forum’er.

I den sidste halvdel af 90’erne begyndet der at ske en udvikling i det danske heksemiljø, som primært blev drevet af folks mulighed for at komme i forbindelse med andre over internettet. Op til omrking midt 90’erne, var det egentligt slet ikke muligt at finde et danske forum for heksekunst. De danske hekse der dengang havde adgang til nettet, var i første omgang nødsaget diverse udenlandske hjemmesider. På hjemmesider som det gamle Neopagan.com

Sammen med andre lignende sider, begyndte flere Danske hekse langsomt at komme i kontakt med hinanden. Og som 90’ernes popkultur gav en øget interesse for heksekunsten, med film som “The Craft” (1996) og TV serier som “Charmed” (1998), så vi også en voksende interesse herhjemme i Danmark. Flere og flere søgte et netværk, og vi begyndet at se nogle af de første danske hjemmesider på gratis platforme som angelfire.com mm. En af de første sider som for alvor begyndte at samle danske hekse, var “Angies Isle” som blev drevet af Angelina Jensen, og senere udviklede sig til Wiccan.dk – sideløbende med dette tog hekse-foreningen Cyprianus også form, og lagde en solid grobund for det danske netværk og igennem starten af 2000’erne. Andre sider sprang også op, og forskellige grupperinger begyndet at forme sig i miljøet. Helt op til omkring slutningen af 2010’erne var en stor del af det etablerede heksemiljø stadig centeret omkring disse private hjemmesider og diskussions-fora.

Men som de sociale medier virkeligt tog fat, og specielt Facebook voksede til at blive de fleste danskeres yndlings-samlingssted på nettet, skete der et skift. Folk begyndet at arbejde med deres personlige netværk på en ny måde, og i kraft af dette begyndte de forskellige private fora langsomt at dø ud. Sore dele af det åbne heksemiljø blev gradvist flyttet til de sociale medier.

I dag må vi erkende at Facebook er blevet stedet hvor de fleste finder deres kontakt til den åbne del af miljøet. De sociale medier har på mange måder ændret heksemiljøet på både godt og ondt over de sidste 10 år. Det er der helt sikkert en masse forskellige meninger om, men det er nu engang sådan det er bleve – og ikke noget vi vil bruge krudt på at snakke om hér. Uanset var én ting helt sikkert: De sociale medier, og i særdeleshed Facebook har givet en ny vækst til hekse-miljøet.

Hvordan ser miljøet så ud i dag?

Svaret er lidt afhængigt at både hvilken del af miljøet man ser på, og hvornår man vælger at kigger på det. I perioder kan det gå ret stille for sig nogle steder, og man vil ikke opleve så meget aktivitet i det åbne. Andre gange kan der være voldsom aktivitet på diverse Facebook grupper, og man vil se at mange forskellige folk engagerer sig voldsomt både online og offline. Et tiltage der er værd at nævne, og som har haft god succes fra tid til anden, er “hekse-møderne” der bogle gange afholdes rundt om i landet. Her kan folk der har fundet vejen online, tage det næste skridt og mødes i den virkelige verden. Der er nok mange der har haft deres første “virkelige” kontakt med andre hekse igennem denne slags møder. Ligeledes har der over årene været en masse forskellige arrangementer, både åbne og lukkede, som har fokuseret på at bringe folk sammen og mødes om heksekunsten.

Ser vi helt tilbage til de første møder, og de småberygtede hekseweekender (afholdt af bla. foreningen Cyprianus), ser man tydeligt at der har været et behov for at forme et fællesskab som ikke kun udspillede sig på internettet. Miljøet har været i stand til at manifestere sig gentagende gange i den virkelige verden. Dette var meget tidligt med til at forme en kerne af ildsjæle, som på godt og ondt havde en fælles passion for heksekunsten. Folk som man stadig kan finde hist og her i miljøet, når man kigger på det i dag. Dynamikken i det tidlige miljø (før de Sociale Medier) kan måske være lidt svær at se de tydelige sporene fra i dag, men man skal ikke være i tvivl; det arbejde der blev lagt i miljøet inden de sociale medier tog fat, har haft en ufattelig stor betydning for hvordan miljøet har udviklet sig de seneste 20 år.

En ting man bør skrive sig bag øret, når man som ny bevæger sig ind i det åbne heksemiljø, er at der er tale om en græsrodsbevægelse der snart har mere to årtier på bagen. Ved første øjekast kan det hele se ret så uorganiseret ud. Man kan faktisk meget let få det indtryk, at hele hekse-miljøet stadig er i en spæd ungdom.
Men tag endelig ikke fejl!
Selvom det til tider ikke ser sådan ud, har miljøet efterhånden dybe rødder. Kigger man meget godt efter i krogene vil man også opdage, at der er nogle lidt besynderlige opdelinger i miljøet. Mange af disse skyldes noget så simpelt som gammelt nag og personlige konflikter imellem ildsjæle der har været over årene. Det er ikke voldsomt synligt, og ligger man øret til jorden, er der også mange sjove rygter og historier derude. Men for det meste er stridsøkserne gemt væk. Når man som ny kommer i miljøet skal man heldigvis ikke bekymre sig så meget om dette. Der er endnu ikke nogen i miljøet med respekt for sig selv og andre, der har set skævt til hvor nye søgende vælger at bevæge sig – og for det meste er der faktisk ganske fredeligt i det danske heksemiljø.

Til forskel fra så mange andre spirituelle miljøer derude, så har de “gamle garvede” ikke et specielt behov for at gøre sig selv bemærket, eller bekrige hinanden. Det er nødvendigt for nye at forstå, at det manglede harakiri og den manglende struktur i det åbne heksemiljø, ikke er en afspejling af manglende erfaring – Tværtimod!

Kunsten er at lytte, og observere – og så vil man se at folk kan mødes på kryds og tværs af traditioner og retninger, og dele erfaringer og netværke med hinanden.

Når alt kommer til alt, er fundamentet i det danske miljø faktisk et enormt fordomsfrit sted, med et solidt holdepunkt i heksekunsten.

Tillæg til artikel skrevet af Ræveðis I Maj 2014
Først udgivet i Skyggebladet Juni 2014 (ISSN 2246-6657)
2. del af denne artikel er et større tillæg til den oprindelige artikel.