Kaos i Danmark

Gruppens dannelse kommer som et modsvar til den øgede interesse for Kaos Magi som vi har set i miljøet over de seneste år.

Efter mere end 1 års forberedelser blev der i dag (13 Aug 2019) afholdt stiftende generalforsamling for en gruppe der helt simpelt kalder sig “Kaosmagi Gruppen” eller helt simpelt bare KMG. Formålet er at danne en base for at kultivere et fællesskab for danske udøvere af Kaosmagi.
Opstarten har ifølge medlemmerne været en smule sløv, men nu er der blevet skudt gang i tingene. Som en af gruppens medlemmer forklarer over Messenger:

Det var første gang flere af medlemmer mødte hinanden uden for internettet, og efter sigende gik det over al forventning.
Jeg har kort snakket med fire af gruppens medlemmer over messenger, og de var alle meget begejstrede for udfaldet af mødet. Destvære er det kun det lille brudstykke fra vores samtale som kan ses ovenfor, som jeg er i stand til at dele. Resten af vores samtalen var dog nede på jorden, og uden helt så mange bandeord som i eksemplet ovenover – hvilket hjalp mig i troen om at der er tale om folk der tænker meget over hvordan de udtrykker sig i det offentlige rum.

Billede fra Kaosmagi Gruppen’s stiftende generalforsamling – d. 13 August 2019

Gruppens dannelse kommer som et modsvar til den øgede interesse for Kaosmagi som vi har set i miljøet over de seneste år. Mange ting har været med til at presse Kaosmagi helt frem i bussen de seneste år, blandt andet en mere åbenhed fra flere internationale kunstnere omkring deres brug af Kaosmagiske metoder i deres arbejde. En anden ting der klart har haft en stor betydning er de meget pragmatiske muligheder der findes i Kaosmagi som et “magisk framework”, som gør det meget mere kompatibelt med vore moderne dagligdag. Ifølge de mange praktiserende “Chaotes” (som de ofte kalder sig selv) så er det et system som kan virke for alle der har tålmodigheden til at lære det, og noget som alle kan lære at få resultater ud af. Ydermere er det også et system der fjerner mange af de begrænsninger som man eller finder i mange andre magiske systemer, ved simpelthen at forkaste alle former for dogmer. Derved giver Kaosmagien en meget mere personlig og direkte måde til at arbejde med magi, hvor det handler om muligheder og ikke begrænsninger.

Den moderne esoteriske Kaos Magi har sine rødder I blandt andet Austin Osman Spares arbejde, men det var først i 1970'erne og 80'erne at ideologien for denne form for magi begyndte at forme sig, da Peter James Carroll og Ray Sherwin tilsammen stod bag I.O.T (Illuminates of Thanateros)

Medlemmerne af KMG har valgt at fokusere på at puste liv i en Facebook gruppe, hvor målet som sagt er at skabe et rum for alle med en interesse i Kaos Magi. Her kan man mødes online og udveksle erfaringer og snak. Gruppen ligger ikke skjul på at have fundet inspiration i den kendte Chaos Magick Group (CMG). Men med den danske gruppe har man valgt at fokusere på en den meget mindre målgruppe, uden forventninger om at nå de samme højder som CMG – og det er nok også for det bedre!

Så har Kaosmagi din interesse, og kan du forstå den lidt alternative jargon der til tider hersker; så er det måske værd at tage et smut ind og følge med i Kaosmagi Gruppens arbejde. Det kan let vise sig at blive spænende at følge med i tingene som de udvikler sig på frontlinjen.

Du kan følge Kaos Magi her på Facebook:
https://www.facebook.com/Kaosmagi

Sigiliser dine ønsker

Kaos-magiske symboler i moderne heksekunst.

Hvordan laver man egentligt et magisk symbol selv, og hvordan virker det?

Der er utrolig mange teorier på området, og mange forskellige fremgangsmåder. Her vil vi se på en af de mest åbne fremgangsmåder. Der er også en af de mest effektive moderne metoder til sigil-fremstilling som jeg kender, som alle kan kaste sig ud i. Teknikkerne jeg kommer ind på her, udspringer af den postmoderne magiske tradition, der i dag kendes som “Chaos Magick” eller på dansk: Kaosmagi. (Et emne vi vil se nærmere på i kommende artikler) Teknikken bygger i særdeleshed på nogle af Austin Osman Spare’s grundprincipper, som senere gav stærk inspiration til folk som Peter J. Carroll og Ray Sherwin.

Der er utallige andre metoder til at udvikle og arbejde med sigil-magi, men hvis man gerne vil have et solidt sted at starte, er dette klar fremgangsmåden jeg anbefaler. Metoden er også særdeles effektiv, da Kaosmagi i sig selv, ikke beror på religiøse overbevisninger, og derfor kan bruges bredt.

Metoden er ret simpel, og meget potent. I bund og grund bygger det på princippet om at implementere en bevidst tanke ned i ens underbevidsthed, hvor den får mulighed for at arbejde uhindret på at opnå sit mål. Alt efter hvordan man beskuer systemet, kan symbolerne også implementeres direkte ned i andres underbevidsthed, eller direkte op i det som Jung beskriver som den kollektive underbevidsthed. Arbejder man oppe på det plan, hvor ens magiske arbejde kommer i kontakte med den kollektive underbevidsthed, kan man under det rette omstændigheder opnå enorme resultater med meget simple idéer.

I alt sin enkelthed, kan teknikken koges ned til et par simple trin. Der er flere måder at arbejde på, men metoden jeg beskriver her, er den mest brugte. Arbejder man med runemagi, kan man også bruge denne teknik til at komme frem til magiske binderuner.

 

Definere dine intentioner:

Dette gøres ved at man sætter sig ned, og tænker over hvad ens mål er. Herefter formulerer man det i en sætning, som helst ikke skal være for tvetydig.  Det kunne for eksempel være: “Jeg vil gerne have mere succes med mine kreative projekter”. Når du har skrevet din intention ned, skal du læse den igennem et par gange, og sikre dig at den ikke kan misforstås eller tolkes på anden vis.

 

Forkort sætningen:

Når du har formuleret din intention på denne måde, begynder man på det egentlige arbejde med at “sigilisere”. Start med at fjerne alle bogstaver der gentager sig i din sætning, således kun ét bliver tilbage. f.eks. optræder bogstavet e flere gange i sætningen, så alle øvrige e”’er slettes.

Man kan gøre dette ved enten at startende bagfra, eller forfra i sætningen. Jeg har bedst erfaring med at lade det første bogstav stå, og fjerne de efterfølgende.

Er du bekendt med regular expressions,
kan du bruge formlen:
(.)(?=.*?\1) 

Således bliver sætningen: Jeg vil gerne have mere succes med mine kreative projekter nu til:Jeg vil rn ha m suc d i ktv po. Det er vigtigt at man går sætningen i gennem flere gange, for at sikre sig, at man ikke har nogle ens bogstaver. Der er mere end én grund til dette. Den åbenlyse grund er for at sikre at man ikke laver fejl. Den vigtigste og knapt så åbenlyse grund er, at det giver tid og mulighed for ens underbevidsthed, til at forbinde den nye streng med ens oprindelige intention.

Når du har sikret dig, at der ikke er gentagende bogstaver i sætningen, skal du fjerne alle vokaler. Således bliver sætningen nu til: Jg vl rn h m sc d ktv p.

Inden du fjerner vokalerne fra sætningen, kan du med fordel bruge ordene til at sammensætte en chant. F.eks. kunne man tage sætningen: “Jeg vil rn ha m suc d i ktv po” og på samme måde som med sigiliseringen, kan man arbejde sig frem imod en chat. Et eksempel kunne være: “Ja’virn he’smiv kvo” eller “Je’vi ha’su i’po”. Igen er der mange fremgangsmåder at arbejde ud fra.

Sigiliser sætningen:

Nu begynder tingene at blive spændende. Du skal tage dine bogstaver, og begynde at tegne dem oven i hinanden.

Målet her er at reducere intentionen til et simpelt tegn, som din underbevidsthed vil forbinde med intentionen. Dette er den mest besværlige process for nogle mennesker, men med lidt øvelse går det som en leg.

Det vigtige er, at man holder op med at fokusere på bogstaverne som selvstændige tegn, og giver dem lov til at “opsluge” hinanden. Man skulle gerne nå sit mål efter lidt tid, og et par ark papir, og have et stiliseret sigil som symboliserer ens intention.

Når du er nået frem til det endeligt symbol, som du føler du er tilfreds med, og som du kan gengive uden at kigge efter en tidligere kopi, er du klar til den næste skridt.

Inducer Gnosis:

For at arbejde sigilet ned i din underbevidsthed, er du nødt til først at forbigå din bevidsthed.

Dette gøres bedst ved at opnå en slags trancetilstand, og derefter fokusere fuldt ud på at projektere dit sigil ned i din underbevidsthed, og eventuelt ud i den kollektive underbevidsthed. Der er forskellige praktiske teknikker til at arbejde med den kollektive underbevidsthed, men som udgangspunkt er teknikken jeg beskriver her fokuseret på hvordan du sender dine intentioner ned i din egen underbevidsthed.

Der er to former for gnosis: hæmmet (passiv) gnosis, og  ophidset (aktiv) gnosis.

Hæmmet gnosis er den form for trance som vi oplever ved at hæmme os selv. F.eks. i form af meditation, sansedeprivation, hypnotisk søvn og så videre. Mange bruger at fokusere på et lys, en krystalkugle, et psykedelisk fraktal, et sort spejl, eller lign. Brug den metode du har det bedst med, og har mest erfaring med!

Ophidset gnosis er den form for trance vi opnår ved at oparbejde energi. Dette kan f.eks. være i form af chant, gjalder, joik, trommer, dans og så videre. Denne fremgangsmåde egner sig for det meste meget godt til rituelt arbejde, og jeg kan kun anbefale at man indarbejder de teknikker som man har det bedst med.

Opnå fokus:

I det øjeblik din gnosis når højdepunktet, skal du stoppe og vende ALT fokus til dit sigil. Du kan eventuelt stoppe helt op, og male sigilet på et stykke papir med en pensel. Du kan også vælge at visualisere det, eller hvis du har udviklet en chant .. sige det højt og tydeligt for én sidste gang.

Frigiv energien:

Så snart du føler du har opnået totalt fokus, holder du dette så lang tid som du finder det nødvendigt, normalt er det ikke nødvendigt i mere end et minut. Herefter skal du have en afladning klar.

Herefter er det vigtigt at du frigiver energien ved at afbryde dig selv totalt. Dette gøres bedst ved en aggressiv handling efterfulgt af øjeblikkelig grounding, f.eks. ved at skrige højt og lade dig falde bagover på jorden. Eller ved at rive papiret med sigilet i stumper og stykker, og brænde det i en skål eller et bål eller lignende. Nu har du afsluttet dit arbejde!

Nu kan du bruge sigilet til at motivere din underbevidsthed.

Har du f.eks. arbejdet mod at spise mindre, eller mere sundt, kan du tegne sigilet på en lap papir og hænge det på dit køleskab. Har du arbejdet mod at have mere fokus på dit arbejde, kan du bruge det som skrivebordsbaggrund på din PC, og så videre. Herfra vil din underbevidsthed automatisk huske på intentionen, og derved tillade at magien virker for dig. Du kan også vælge at meditere over sigilet med faste mellemrum,  hvis du føler virkningen aftager over tiden.

Kendte personer der har brugt kaosmagi i deres arbejde:

Anri du Toit aka. Yolandi Visser, fra Die Antwoord’s musikvideo til “Pitbull Terrier” – som i mange af deres musikvideoer, bliver beskueren blandt andet udsat for et hav af kaos-sigiler.

William Seward Burroughs II (1914 – 1997) var en fremtræden forfatter fra beatgenerationen, som åbent brugte kaosmagiske principper i hans arbejde. Hans teknikker haft en stor indflydelse på senere generationers digtere og musikere, specielt i 90’erne, hvor han blandt andet har samarbejdet med bands som REM og Nirvana (Husker i den gamle mand der vasker gulv i musikvideo’en til “Smells like teen spirit”?)

David Lynch er ud over en fremravende surrealist og multikunstner, også  en af vor tids mest banebrydende filminstruktører. Ikke mindst hans evne til at inkorporerer “drømmelogik” i hans værker, har været med til at skabe en aura af mustik omkring hans arbejde. Han har en evne til at indarbejde symbolske hyper-sigiler i meget af hans arbejde. I serdeleshed gjorde han sig bemærket herhjemme i 90’erne med TV-serien “Twin Peaks” som blev lavet i samarbejde med Mark Frost. Tv serien fik en revival i 2017, som klart kan anbefales at kaste sig over hvis man er Lynch-fan.

Selvom Grant Morrison efter eget udsagn har bevæget sig videre fra brugen af Kaosmagi i sit arbejde, er han stadig kendt som en stærk motivator iblandt “chaotes” (red: termonologi for folk der intenst følger kaosmagiske principper). Ikke mindst hans arbejde med “The Invisibles” som han selv beskriver som et kaosmagisk hyper-sigil. Særdeles bemærket som kaosmagiker gjorde han sige med hans ikoniske tale til disinfo.con event tilbage i 2000. (Talen der fødte 100.000 sigiler)

Richard David James, bedre kendt som “Aphex Twin” har flere gange nævnt sin brug af kaosmagi i hans arbejde. Det nok mest kendte eksempler på brug af et kaos-sigil kan ses i hans band-logo, som er udviklet i samarbejde med designer Paul Nicholson.

 

Artikel skrevet af af Ræveðis

Anbefalet læsning: “Liber Null & Psychonaut: An Introduction to Chaos Magic”
af Peter J. Carroll