Sådan “spiller” du Ånden i glasset

Sådan “spiller” du Ånden i glasset

I denne artikel ser vi kort på metoder og fremgangsmåder, for at opnå de bedste resultater med ånden i glasset.

Siden tidernes morgen har kommunikation med åndeverdenen fascineret mennesket. Metoder og teknikker for at få svar fra det hinsides, er noget vi kan spore meget langt tilbage i menneskets historie. Men specielt siden slutningen af 1800’tallet, skete der en boom i denne praksis. Som følge deraf blev teknikkerne også gradvist mere og mere folkekendte, og gradvist mere tilpassede og strømlinet vore moderne kultur.

Er ånden i glasset farlig?

Der er mange forskellige opfattelser af hvad ånden i glasset egentligt er for en slags “leg”.

Det betyder også at der er en del forskellige opfattelser af, hvad det egentlig er for nogle kræfter man leger med, når man kaster sig ud i dette spil.
Her i artiklen har vi valgt at referere til denne praksis, “at køre med ånden i glasset” som en “leg” og som et “spil”, da det er sådan det bedste er kendt blandt folk. Skulle vi være mere nøjagtige, burde vi nok referer til det som et ritual, eller en spirituel teknik – men nu er “leg” og “spil” netop de ord folk oftest vælger at bruge.
“Leg” og “spil” er ord der på sin vis har noget beroligende over sig. Det giver en antydning af at ånden i glasset er en uskyldig leg, og noget man gør i samspil med andre – og vi kunne ikke være mere enige: Ånden i glasset er på alle måder en ufarlig leg!Du behøver ikke kende til lange indviklede teorier om åndeverdenen, eller forstå de dybe psykologiske eller magiske forklaringer som kan forklare spillet. Vi ved godt at når vi fremstiller ånden i glasset som en leg og et spil, så prikker vi hårdt og solidt ned i én af modstandernes ømme punkter. For de der ynder at bruge ånden i glasset som et skræmmeeksempel i deres propaganda imod det åndelige, vil netop sige at det er alt andet end et spil og en leg.

Vi kan sagtens forstå de der er vagtsomme over for denne form for formidling om ånden i glasset, som vi skriver om i denne artikel. Selv iblandt de der ikke helt ved med sig selv om det er farligt eller ej, kan vi nok forestille os at der er folk der synes det lyder farligt – og der er intet i vejen for at være vagtsom. Det er helt naturligt at være på vagt overfor noget nyt man prøver. Vi vil dog anbefale at man i stedet for at lytte til frygt-kampanger og propagandaen imod denne leg, prøver at tænke selv, og i stedet tilgår denne simple leg med et åbent sind.

Hvis du gerne vil læse mere omkring ånden i glasset, og om det er farligt eller ej, så kan vi anbefale at du læse Ræveðis’ artikel her på siden: “Er ånden i glasset farlig?”

Den eneste frygt der ér her, er din egen, og den frygt andre har sået i dig!

Hvis du er et rationelt menneske, som ikke lider at alvorlige mentale problemer og vrangforestillinger, bør du ikke bekymre dig om dæmoner der kommer og tager dig. Det eneste du skal være forberedt på, er at legen kan give overraskende svar eller måske få dig til at stille spørgsmål ved ting du ellers havde taget for givet. I sidste ende kræver leget blot at du er vågen og er i stand til at analysere hvad der sker omkring dig. Du vil hurtigt indse at ånden i glasset slet ikke er så farligt, og at vi konstant omgiver os med meget farligere ting i hverdagen.

Lad os spille

Forholdsregler

Hele præmissen omkring dette spil, er baseret på at udnytte en stemning som bygges op – og bruge den energi som man samler på denne måde, til at manifestere en verbal kommunikation med en eksistens der ikke er fysisk tilstede i lokalet. Hvad man vælger at tro på at man kommunikerer med, er sådan set underordnet. Den mest populære mening er at man kommunikerer med de afdøde ånder, men det er ikke unormalt at opleve andre tilgange til dette. Nogle folk bruger teknikken bag ånden i glasset til at søge kommunikation og svar andre steder fra. Der er dem der bruger ånden i glasset til at kommunikere med deres egen underbevidsthed, andre bruger det til at kontakte rumvæsner, og andre som orakler til spådom. Nogle taler med engle, andre med dæmoner, og det er endda et ofte brugt eksperiment at kommunikere med en fiktiv personlighed. (Læs eventuelt mere om “Philip eksperimentet”, som er blevet gentage flere gange, og har vist ret forbløffende resultater)
Oftest spilles ånden i glasset mest af for at have det sjovt. Mange bruger spillet som en event sammen med sine venner, for at få en spænende oplevelse sammen og have det sjovt. Det kan være en spøgefuld måde til at have en spænende og måske lidt skræmmende oplevelse sammen, og mange tilgår legen på samme måde som man ville en god gyserfilm. Det kan måske nok virke lidt kedeligt at ånden i glasset er så ufatteligt let at fifle med for at få “falske resultater” – det eneste det kræver er blot én spiller der ikke er helt ærlig omkring sine hensigter. Men det er et faktum at mange bruger spillet til at skabe dramatiske oplevelser baseret på et skjult rollespil sammen med sine medspillere. Når man spiller ånden i glasset, kan man let komme til at betvivle om det virkeligt er en ekstern eksistens der kommunikerer, eller om nogen driver gæk. Det er langt fra formålet med spillet at drive gæk med andre, men på den anden side kan det også være helt i orden – det hele handler om kontekst og ens moral overfor sine medspillere. Ønsker man at minimere risikoen at der drives gæk, er det en god ide at undlade at inkludere personer som er voldsomt opmærksomheds-søgende og drama-drevne. Ligeledes kan folk som er kendt som spøgefugle og practical-jokers være værd at holde uden for spillet, med mindre man er indstillet på at det er den vej spillet let kan tage.

Aldersgrænse for at spille ånden i glasset

Der er som sådan ikke nogen aldersgrænse for at kunne deltagerne af spillet, omend det er en god hjælp hvis man kan læse og skrive. Ser man på siden af Ouija-board pakkerne fra Hasbro, vil man se at de anbefaler det fra 8 år og opefter.

Der er nok en del folk som der får kaffen galt i halsen, når de ser at Ouija-boards markedføres fra 8 år og opefter. Specielt de der lider under indoktrinering om faren ved leg med det åndelige, vil nok på det nærmeste kunne hidse sig selv op over dette.
Hvis man har tænkt sig at videregive ens indoktrinering til sine børn, og fylde dem med frygt for det åndelige og uforklarlige, så er man nok heller ikke typen der leger ånden i glasset med sine børn, eller købe et Ouija-board til dem i julegave.

Vi vil blot sige dette; har man tænkt sig at gøre det specielt uhyggeligt at spille ånden i glasset, bør man nok overveje at justere aldersgrænsen derefter.

Hvad angår det lidt ældre børn og specielt teenagere

Undersøgelser af teenagere der spiller ånden i glasset og lignende, viser at specielt denne gruppe har den største sandsynlighed for at opleve kommunikation i spillet. Teenagere er på mange måder en af de bedste katalysatorer man kan bruge, for at skabe kommunikation med ånden i glasset, eller på anden vis manifestere eller fremmane åndelige oplevelser af denne slags. Hvorfor det lige er sådan, kan forklares både ud fra en spirituel synsvinkel, og ud fra en psykologisk synsvinkel (eller et sted derimellem) – vi vil ikke komme ind på forklaringer her, andet end at understrege at det er sådan det forholder sig. Uanset hvad du vælger at tro, vil teenagere der spiller ånden i glasset være mest disponible for at få en spænende oplevelse ud af det. Men netop de ting som gør at teenagere kan få spillet til at virke, er også de ting der gør dem enormt sårbare overfor propaganda og skræmmekampanger fra den religiøse modstand af denne leg.

I sandhed mener vi at den største fare ved at spille ånden i glasset, er påvirkninger udefra som kan drive dig til indoktrinering af religiøse fanatikere. Frygt sået i dig med propaganda og Hollywood-gyserhistorier, er i bund og grund hvad der kan drive dig til fortabelse i religiøs ekstremisme.

Lær at styre din egen frygt – og lad være med at bruge ånden i glasset til skræmme andre uden god grund!

Hvad skal jeg bruge?

For at spille ånden i glasset er der nogle ting du skal bruge.
Hvis du er den lykkelige indehaver af et Ouija-board, kan du strege en del af tingene på den følgende liste, og kan forholde dig en smule anderledes til “spillereglerne”.

1 – Du skal bruge et glas.
Næsten alle former for glas bruges, men det er fordelagtigt at bruge et glas der ikke er alt for stort, og ikke er vejer alt for meget. Alt efter smag og behag, kan langstilkede vin- og snapseglas være helt fantastiske, andre gange kan et simpelt drikkeglas fra den lokale genbrugsbutik være perfekt. Hvis du gerne vil give dit spil et ekstra kick, kan det dog anbefales at anskaffe et gammelt fint krystalglas, som har en hvis patina og som har et æstetisk der taler til dig.

2 – Du skal bruge en god glat overflade.
Et lille rundt café-bord med en glasplade er efter vores erfaring det letteste at finde og det bedste at bruge, specielt hvis man spiller meget ånden i glasset. Men som udgangspunkt kræver spillet et bord med en glat overflade. Det er vigtigt at alle deltage kan sidde rundt om bordet, og er i stand til at nå hele vejen ind over bordet uden at skulle rejse sig. Hvis du har svært ved at finde et bord hvor glasset kan glide let over, kan du eventuelt bruge et stykke glat karton. (se punkt 3. for mere)

3 – Papirlapper eller et stykke glat karton
Skriv alfabetet på små individuelle papirlapper, således at du kan lave en cirkel på bordet med disse lapper. Lav også to lapper med henholdsvis ordene “ja” og “nej”, da dette gør det noget nemmere for ånden i glasset at svare på enkle spørgsmål. Det kan også være en idé at lave en lap papir med ordet “farvel”, som bruges når man “takker af”.
I nogle tilfælde kan det også være nødvendigt at have en tal-række fra 0-9, men det er ikke altid nødvendigt.
Hvis du vælger at bruge et stykke karton, kan du bruge en snor og en blyant som passer, til at lave en cirkel på overfladen (Husk at brug den glatte overflade). mål herefter cirklen op, og skriv bogstaverne og ordene ligeligt fordelt i udkanten af cirklen. Lav ikke “spilleområdet” for stort eller for lille. Det skal være sådan at glasset har plads til at bevæge sig frit, og samtidigt ikke så meget plads at folk der spiller med ikke kan nå den modsatte ende af cirklen uden at skulle rejse sig op.

4 – Stearinlys og eventuelt røgelse
Ånden i glasset afhænger i stor grad om at skabe den rette stemning. Spil i dæmpet belysning, træk gardinerne for, og tænd en masse stearinlys for at give en god hyggelig stemning og en aura af mystik. Brug eventuelt røgelse eller duftlys, til at skabe et aromatisk rum for spillet. Se eventuelt her for inspiration.

5 – Spejle og åbninger
Du kan med fordel spille ånden i glasset i et rum med flere ophængte spejle. Alt efter hvilken skole man er fra, kan disse være med til at tiltrække ånden i glasset, og hjælpe kommunikationen med at manifestere sig. For nogen er spejlene en åndelig port som giver ånderne adgang til spillet, for andre er de en katalysator som hjælper underbevidstheden med at åbne sig op. Et andet kneb er at spille i et rum hvor døre og vinduer står på klem.

“Spillereglerne”

Objektivt set er der ikke nogen “rigtig” eller “forkert” måde at spille ånden i glasset på. Spillere præger gerne deres spil med individuel moral og regler, men ser vi overordnet på det så findes ikke nogle universelle “korrekte spilleregler”. Der er dog nogle ting som man kan gøre for at få de ønskede resultater, og ting man nok bør overveje hvis man er ude på mere end bare sjov og spas. Derfor har vi angivet nogle “spilleregler” herunder, som man kan tage til sig som inspiration, vejledning og gode forslag. De skal dog på ingen måde ses som et dogmatisk regelset for hvordan man leger ånden i glasset. Vi har valgt ikke at tage hensyn til om folk har en spirituel og åndelig tilgang, eller om man har en psykologisk suggestiv tilgang til spillet. Teknikkerne og rådene herunder kan være gældende for både den spirituelle såvel som den psykologiske indfaldsvinkel til spillet, og alt derimellem:

  • For at spille ånden i glasset er det bedst at være 2 eller flere deltagere (4-6 deltagere er det optimale).
    Du kan godt spille alene, men vi anbefaler at man starter med spiller sammen med andre, før man kaster sig ud i en solo.
  • Spille-området er som oftest på et bord med en glat overflade, eller på en tilegnet spille-plade.
  • Deltagerne bør sidde behageligt i en kreds omkring spille-området.
  • Bogstaverne skal være fordelt ligeligt i cirkel omkring spille-området, således at de kan omkranse glasset i centrum af spille-området.
  • Det skal være således at alle spillere kan nå glasset med en finger fra deres plads ved bordet, uanset hvor glasset bevæger sig i spille-området.
  • Det må gerne være sådan at deltagerne skal strække sig eller bukke sig forover, men skal man til at rejse sig fra sin plads, eller give slip på glasset fordi det kommer uden for ens rækkevidde, duer det ikke.
  • Ligeledes skal alle deltagerne kunne sidde således at de ikke hviler albuen fra deres arm på bordet eller på dem selv. Armen der bruges til at køre med ånden i glasset skal ideelt være strukket, både når glasset er tæt på én, og når det er langt fra én på spille-området.
  • Har man problemer med at strække sin arm ud, kan man godt bøje let i ens albue, men det anbefales at man ikke begynder at understøtte sin arm på nogen måde.

  • Det er en god idé at skabe den rette stemning i rummet, inden man går i gang med at spille. Fra forskning foretaget i blandt andet “Philip Eksperimentet”, ved vi at man opnår de bedste resultater ved at imødekomme den rette stemning før og under spillet. Husk på at vi spiller med forventningerne når vi spiller ånden i glasset, så det er disse forventninger vi skal underbygge med stemning.
  • Ønsker man at arbejde med en klassisk spiritistisk seance model, kan man f.eks. dæmpe belysningen, have stearinlys og røgelse tændt, tildække møbler med lagener og ophænge spejle mm. Arbejder man med et scenarie hvor man kontakter guddomme, dæmoner eller lignende kan det være en idé at have ikoner, sigiler og ofringer liggende fremme. Er man til den mere okkulte fremgangsmåde, kan man indlede spillet med rituelle påkaldelser og besværgelser, som kan hjælpe tingene på gled. Er man ude på at snakke med rumvæsner eller interdemmentionelle skabninger, skal der måske noget helt andet til. Det korte af det lange ér at du skal imødekomme den underbevidste forventning hos spillerne, ved at opbygge den rette stemning.
    I denne artikel tager vi udgangspunkt i de klassiske forventninger om en åndelig kontakt med en afdød eller et genfærd, men spillet er ikke nødvendigtvis bundet til denne forventning.
  • Spiller man med åndelige eksistenser, og er en smule nervøs for at komme i kontakt med noget “ondt”, kan man med fordel bruge beskyttende røgelse, og eventuelt have nogle beskyttende amuletter.
  • Det er som nævnt også en god ide at have spejle i rummet, såvel som at lade døre og vinduer så lidt på klem. Dette menes at hjælpe ånderne med at finde frem til spillerne.
  • Vil man gerne presse lidt på, kan man bruge fremmanende magi til at tiltrække ånder eller spøgelser.
  • Følgende galder-stave har gentagende gange vist sig at være særdeles effektive til at tiltrække spøgelser og genfærd. Stavene tegnes i hånden på et stykke papir, og placeres et sted tæt ved spille-området:

  • Vi anbefaler at man ikke hører musik imens man spiller, men i nogle tilfælde kan bestemte former for stemnings-musik dog være med til at få den rigtige stemning. Det er en smagssag som man må prøve at lege med, men vi anbefaler at man starter med at prøve sig frem uden musik.
  • Ligeledes er det en god ide at aftale at man er stille omkring bordet når der spilles, og at man fraholder sig fra at småsludre og pjatte.
  • Er der over 4 deltagere i spillet, anbefaler vi at man vælger én person, som ikke aktivt deltager med at køre glasset. Denne person har derimod til opgave at tage notater af hvad ånden i glasset siger, og være ordstyrer for den kommunikation der foregår. Denne person vil således være den der stiller spørgsmål til ånden, og som “styrer” legen.
  • Er man 4 deltagere eller derunder, udvælges en af deltagerne til at være “ordstyrer”
  • Før man går i gang er den en god idé at alle deltagerne er enige om hvem eller hvad man har tænkt sig at komme i kontakt med.
  • I de fleste tilfælde starter man gerne med at spørge frit, om der “er nogle ånder tilstede” og eller tage spillet derfra. Men andre gange kan man have et ønske om at komme i direkte kontakt med en specifik afdød eller en bestemt eksistens. I dette tilfælde kan det anbefales at have nogle ting i spille-området, som menes at kunne lokke ånden til, som man ønsker at starte en samtale med. Vi vil dog som udgangspunkt ikke anbefale, at man forsøge at kontakte afdøde man kender, første gang man spiller ånden i glasset. Det er en god idé at prøve spillet et par gange, inden man prøver at styre hvem eller hvad man prøver at kommunikere med.
  • Det kan anbefales at spillerne ikke bruger deres dominante arm til at føre glasset. Er man højrehåndet, er det derfor en god ide at bruge venstre arm, og omvendt.
  • Det kan også være en god ide at notere spørgsmål man godt kunne tænke sig at stille, hvis man får kontakt.
  • Nogle deltagere finder helt enkelte spørgsmål sjove at arbejde med, så som “hvilken farve underbukser har jeg på” og “hvad hedder min farmor” etc. andre deltagere finder det måske mere underholdene at stille eksistentielle spørgsmål, eller spørge ind til den eksistens der menes at være kontakt med.
  • Det er også en gode idé at man snakker om eventuelle spørgsmål som man ikke vil ønsker bliver stillet. “Har min kone været mig utro med Michael igen?” eller “Hvordan skal jeg dø?”, er gode eksempler på spørgsmål, som man måske skulle fraholde sig fra at stille. Det er som altid en smagssag, og det kommer meget an på hvilket formål man har med spillet, og hvilken stemning man ønsker at sidde tilbage med bagefter. Uanset er det godt lige at have på plads inden man går i gang.
  • Hvis ånden nægter at sige farvel, skal man ikke være bekymret — sig derimod beslutsomt farven og tak, og tag glasset fra bordet og til en vandhave, og skyl det i koldt vand. Stil eventuel glasset udenfor bagefter, og sig tak for besøget!
  • Husk altid st tage til til at snakke spillet igennem efter det er afsluttet. Brug til på at reflektere over hvad der er blevet spurgt om, og hvad der er blevet svaret, og skriv eventuelt notater sammen om forløbet.
  • Hvis der er nogen der er bange eller utilpas efter spillet er afsluttet, er den en god idé at tænde lyset og få en god snak om tingene over en kop kaffe eller the.
  • Vil man gerne gøre noget for at rense rummet, kan man bruge salvie-røgelse efter spillet er afsluttet, til at rense rummet.

Spillet startes

Følgende er et eksempel på hvordan man kan starte og afslutte spillet:

Alle fire spillerne er klar og har har placeret sig på deres pladser omkring bordet. Spillet kan nu begynde.
Der er helt stille, som Ann der leder spillet tager glasset frem og viser det til de andre spillere.
Ann gnubber forsigtigt glasset varmt imellem sine fingre, imens hun varmer det op med sin ånde. Herefter placerer hun glasset med bunden op i midten af spille-området på bordet.
Ann spørger om alle er klar, og alle nikker til hinanden.
Spillerne strækker alle deres venstre arm ud, og placerer hver en finger på glasset.
De kigger på hinanden, og nikker.

Ann siger nu højt: “Vi er samlet her for at kommunikere med den anden side. Vi har gjort det let for jer at snakke med os, brug glasset til at fortælle os hvis du vil snakke med os!”.

Der er stilhed et øjeblik — glasset står helt stille — og Ann siger nu “Er der nogle ånder til stede?”.

der sker ikke noget, og Ann gentager “Er der nogle ånder til stede? – hvis der er nogen der gerne vil snakke, så flyt glasset for at fortælle os at du er her!”

Nu bevæger glasset sig i et lille ryk, og alle holder vejret!

Ann gentager “Er der nogen til stede?”

Nu skyder glasset hurtigt og beslutsomt hen imod kortet med ordet “ja” og stopper — alle giver et lille gisp fra sig!


— Ånden kommunikerer med spillerne, og alt forløber stille og roligt —


Som spillerne har fået svar på deres sidste spørgsmål, ser alle på hinanden — Ann spørger: “Er der nogen der vil spørge om mere?” — alle kigger på hinanden og ryster på hovedet!

Ann siger nu til ånden i glasset “Vi takker dig fordi du ville tale med os! Vi må holde nu, men vi byder dig farvel!”

Glasset glider imod kortet med ordet “farvel”, og stopper — Ann nikker til de andre og siger “I kan nu fjerne jeres fingere fra glasset” — alle fjerner deres finger fra glasset!

Ann tager nu glasset, og vender det om på bordet og siger “tak for besøget!” — hun kigger på de andre spillere og siger, nu kan vi snakke frit igen.

Spillerne tænder lyst i rummet igen og der bliver lavet en god kande kaffe over – nu skal der reflekteres!

Med lidt stemnings-musik på musikanlæget og godter på bordet, er vejen banet for hygge, fællesskab og en god personlig snak og reflektion over aftenens spil.

 

Rigtig god fornøjelse med ånden i glasset!

Artikel skrevet af Ræveðis & Siddersken
Redigeret af Siddersken

Ånden i Glasset

“Når du leger med ÅNDEN I GLASSET leger du med din sjæl! Ånden i glasset er intet mindre end Satan selv.”

Det er i hvert fald den forklaring man ofte får, hvis man har beskæftiget sig lidt med modstanden til denne praksis.

Der er ikke nogen grund til at jeg forklarer hvad “ånden i glasset” eller “at køre glas” går ud på, da jeg er sikker på at alle der læser dette, allerede har kendskab til det på den ene eller anden måde. Kort sagt er “ånden i glasset” en fattigmands-udgave af det klassiske Ouija bræt.

Vil du gerne vide mere om måder du kan “leger ånden i glasset” kan du læse mere om det i artiklen “Sådan spiller du ånden i glasset”

Jeg havde for nyligt en længere dialog med en Heks jeg kender, omkring hele “okkultisme panikken” herhjemme, som udspillede sig i pressen fra midt 80’erne og op til midten af 90’erne. Vores snak faldt blandt andet på hvordan “Ånden i glasset” flere gange var endt som et trækplaster når det var agurketid, og hvor sjovt det var at se hvordan noget så enkelt kunne skræmme præster og andre religiøse og spirituelle fremtrende personer, til praktisk talt at malede fanden på væggen. Hele polemikken omkring “ånden i glasset” blev hurtigt sat i forbindelse med den berygtede “Staniske Bølge” som for alvor gjorde sig bemærket i starten af 90’erne. Specielt blev det hele kørt voldsomt ud af proportion da Black Metal bevægelsen i vores broderland Norge for alvor begyndte at skabe opmærksomhed. “Ånden  i glasset” blev hurtigt en mindre fodnote i det store hele. En praksis der sammen med “Drager & Dæmoner” (Den nordiske bootleg-udgave af “Dungeons & Dragons”), Heavy Metal, computerspil mm. alligevel omhyggeligt blev forsøgt sidestillet med kirke-afbrændinger, gravskænderi og rygter om Sanatiske menneskeofringer.

Ah, skrækkampagner af denne slags, har altid fået mig til at smile.

Det føles som en evighed siden alt dette skete, og samtidigt føles det næsten som om det var i går. Jeg både savner det, og glædes over at den tid er slut. I dag må vi erkende, at “ånden i glasset” bare ikke rigtigt kan skabe den samme panik blandt folk, som det kunne tilbage i 80’erne.

Men så et par dage efter denne snak med min medheks, sad jeg så i sofaen og flippede igennem min Facebook-feed med en kaffe i hånden; – OG dér var den så igen: “Ånden i glasset”.
Det var ikke just som forside-materiale på ekstrabladet denne gange, men nærmere en form for kristen propaganda. En taktik som jeg genkendte kun alt for godt, som et ekko fra en nyeligt svunden tid!

Billedet fra offentligt opslag. Taget fra Facebook gruppen Danmarks Spirituelle Opslagstavle.

Opslaget fik dog minderne frem, og sammen med den nylige samtale jeg netop havde haft på området, blev jeg inspireret til at skrive denne artikel om fænomenet “Ånden i glasset” – da det alligevel lader til at være et emne som mange stadig har en hel del meninger og følelser omkring.

De fleste kender nok historierne

Vi kender nok alle en skræmmende eller opsigtsvækkende fortælling om folk der har leget med “ånden i glasset”, og kommet slemt til skade. Det var specielt noget vi hørte meget til herhjemme i 80’erne, hvor der fra tid til anden var en del opmærksomhed på fænomenet. Historier om hvor grueligt galt det kunne gå når man legede med det åndelige for sjov, var blevet pustet ind i folk folks fantasi allerede et årti forinden i 70’erne. Skønlitteraturen havde nemlig opdaget at denne “skødesløse kommunikation med det åndelige” var en perfekt katalysator for historier om hjemsøgelser, forbandelser og besættelser.

Folk fik øjnene op for denne praksis, og det greb hurtigt om sig, for de som ønskede at sætte deres skepsis, nysgerrighed og frygt på prøve.

Skræmmehistorierne herhjemme var de samme dengang som de er i dag. Vi kender nok alle nogen, eller har selv oplevet skræmmende og tilsyneladende uforklarlige hændelser efter at have været med til “at køre glasset”. Historierne der blev gengivet i den danske presse var da bestemt heller ikke i den kedelige ende. Historier om trusler, onde varslinger og forbandelser fra det hinsides, var noget som mange der havde leget med glasset kunne nikke genkendende til når pressen spurgte dem. ydermere var der historier om glas der er kørt over kanten på bordet og slået itu, og havde sluppet noget “ondt” fri fra glasset, endog historier hvor glasset af egen kraft har løftet sig og kastet sig igennem luften. Skræk og rædsel fulgte dem der havde “spillede med”, og det var ofte unge mennesker der “ikke viste hvad de havde med at gøre” – Ifølge flere præster var unge mennesker netop Djævlens mål, fordi de var uskyldige og lettere at lede i uføre. Aviserne kunne hurtigt supplere med historier om forældre der ikke aner deres levende råd, og unge mennesker der frygtede for deres egen sikkerhed efter at have deltaget i legen.
Graver man ned i 1980’ernes agurketid, vil man finde adskillige kronikker og artikler der fortælle skrækindjagende historier om hvordan ungdommen fifler med Satan selv, når de hovedløst kaster sig ud i denne okkulte praksis. Der er endda artikler der påpeger selvmord blandt unge, og påpegede at dette var forårsaget af den åndelige kontakt de unge opnåede ved at lege med “ånden i glasset” (Ekstrabladet d. 2. april 1987).

Frygt er spænende, og det sælger ikke kun romaner; men også aviser.
Men hvad bunder hele denne praksis i, og hvor kommer “ånden i glasset” fra?

Spiritismen

Siden slutningen af 1800’tallet begyndte spiritismen at være voksende fænomen her i Danmark. Kendte danske spiritister som Severin Lauritzen, Thit Jensen og Einer Nielsen (for at nævne et par få), var med til at eksponere spiritismen for befolkningen igennem starten af 1900 tallet. Med hjælp fra åndetavler, dansende og bankende borde, samt en masse stearinlys, røg, spejle og gaze (*host* jeg mener selvfølgelig ektoplasma), forsøgte de at bevisføre den åndelige verden og få folkets øjne op for en anden virkelighed med mere imellem himmel og jord. Desværre var ivrigheden for at bevisføre den åndelige verden ofte mere end mange mediumer kunne mestre, og flere blev i denne periode også taget i at bruge fup og fiduser i deres arbejde med ånderne.
Det ændrede dog ikke på at den spirituelle vej var blevet banet, og spiritismen var kommet for at blive.

For mange har det store ønske om at komme igennem til det hinsides, for at tale med de afdøde, været et brændende ønske. Det var det i starten af 1900 såvel som det er i dag.  Til trods for de mange mange afsløringer af danske spiritisters praksis, var troen på det åndelige sået blandt folket. Troen på at der er noget hinsides denne verden, som vi kan kommunikere med, og søge svar hos, er jo på alle måder noget mennesket har dyrket og søgt siden tidernes morgen.
Dengang såvel som i dag, var det ofte en bekostelig affære at hyre et spiritistisk medium til at etable kommunikation med åndeverdenen. Som følge deraf, er det åbenlyst at “gør det selv” mentaliteten ville få fodfæste i folketroen. Metoder og teknikker for dette, blev dog ofte mødt med modstand fra både præster og etablerede spiritister. Grunden til denne modstand rettet imod almindelige folk som søger kontakt hinsides hjemme fra dagligstuen, er dog den samme. Så når du hører begrundelser som “Det er farligt at lege med hvis du ikke ved hvad du laver”, “Du kommer i kontakt med ting du ikke selv kan styre” og “Satan selv vil forsøge at lokke dig og tage din sjæl”, er det vært at tænke over hvilke alternative grunde der kan ligge bag disse argumenter.

Bemærk at selvom der ofte er en kamp imellem bestemte religiøse bevægelser og spiritismen, så er der stadig én ting de begge er enige om at stå imod:
At folk gør det selv!

Hvorfor er det så farligt at forsøge at kommunikere med ånder?

Det er svært at finde en religiøs bevægelse der imødekommer at man selv kommunikerer med ånder i hjemmet, og leger med “ånden i glasset”. (Bevares der findes da et par)
For det meste er præster og andre overhoveder af religiøse bevægelser, ikke meget for at den almindelige mand kaster sig ud i åndelig kommunikation. Det har altid været sådan, og det er der intet nyt i. Ser vi tilbage i historien, straffede kirken endda folk der forsøgte at kommunikere med de afdøde, med både tortur og henrettelse. Begrundelsen var og ér som sagt, at disse folk lukker “det onde” ind, og at de hengiver sig til med både dæmoner og den onde selv.

At det har noget at gøre med den magt der forsvinder fra kirken og gud, når folk søger en anden spirituel retning, er ikke et argument der bruges åbent – for det ville ikke se så godt ud. Men de ér den stærkeste grund til at man fra mange religiøse retninger forsøger at skræmme folket væk fra selv at søge svar på det åndelige. Det forklarer den kirkelige og kristelige modstand til spiritismen i hjemmet.

Men hvorfor er der prominente folk i den spiritistiske bevægelse der ligeledes advare folk imod at søge det åndelige selv?

Der er et hav af argumenter, og igen er det ofte ord som “det kan være farligt når folk ikke ved hvad de har med at gøre”. Men nu har jeg selv været en del af det miljø engang for mange år siden, og jeg tør godt sige det lige ud: argumenterne imod denne praksis fra mange medium’er, er ene og alene fordi du tager brødet ud af munden på dem. Og tro mig, nogle af dem er vandt til at spise noget MEGET dyrt brød! — men den begrundelse får du ikke mange til at indrømme.

Resultatet er dog blevet, at den hjemmelige spiritisme med Ouija-bords, “Ånden I glasset” og adskillige andre metoder, slår på klingen af et meget besynderligt tveægget-sværd, som er dannet af den religiøse opposition og den etablerede spiritistiske bevægelse.

Begge æg på dette svært, bruger samme taktik til at bekæmpe den hjemmelige praksis: Frygt og  Rædsel i form af skræmmekampagner.
Som et ekstra lille trick, forsøger begge sider af dette tveæggede sværd, samtidigt at hverve folk hvor skrækkampagnen har virket.

Det er ret enkelt, og på sin vis enormt genialt: For netop “ånden i glasset” og andre af denne slags metoder, er dybt forbundet med hvordan ens underbevidste forventninger og formodninger ser ud. Ved at så frygt i de folk der søger kun søger at “køre med glasset” for spændingen og for nysgerrighedens skyld, kan man meget let få folk til at blive bange for selv det mindste.
Herefter er det blot at stå med åbne arme. For den ene side med lovningen  om at troen på gud kan gøre alt godt igen, og på den anden side at en weekend workshop til 5.000 kr kan hjælpe dig til at forstå det du arbejder med.

Bundlinjen

Personligt har jeg en baggrund i det spiritistiske miljø, og har et hav af erfaringer derfra. De fleste erfaringer er dog ikke om spøgelser og genfærd, men om mennesker. Specielt om hvordan nogle mennesker misbruger deres medmenneskers vilje til at tro.

Helt enkelt kan jeg kun sige:  Der intet er i vejen for at man leger med det åndelige selv.
Jeg vil i en anden artikel sat mig ned sammen med Siddersken, og set på hvordan man praktisk spiller ånden i glasset – du kan læse den her: “Sådan spiller du ånden i glasset”
Vi har også planer om en længere artikel folk med en reel indsigt i magi og trolddom, hvor vi ser på flere grunde til at man kan forholde sig afslappet forhold til netop Ouija og “ånden i glasset”. Vi vil også se på hvordan underbevidstheden igennem manipulation af dens forventning og den ideomotoriske effekt, kan producere resultater man i den grad kan kalde magiske (men ikke farlige), og hvordan dette kan være drevet af både dét som nogle vil kalde “åndelige eksistenser” såvel som andre mennesker.

Men helt kort og godt, så er der ingen grund til at frygte at kontakte Ånder, Engle, Dæmoner, Nisser eller sågar Rumvæsner ved at “køre med glasset”. Hvis du er et rationelt og rask menneske, der ikke har alvorlige problemer med dit mentale helbred, er det på ingen måde noget der kan skade dig! Tværtimod mener jeg at det kan lære dig en hel del om dig selv og de der deltager sammen med dig, selvom resultaterne kan variere meget.

Jeg vil faktisk gå så langt som at anbefale at man på et eller andet tidspunkt i sit virke som heks, bør prøve denne form for kommunikationsredskab

Det er kun din egen frygt, og den frygt andre har sået i dig, som kan skade dig!
Lad ikke andre styre din frygt. Lad ikke andre true dig med guder eller dæmoner.
Lær at kontrollere din egen frygt, så du kan grine af dem der frygter i stedet!

Artikel skrevet af Ræveðis & redigeret af Siddersken