De fire verdenshjørner spiller ofte en central rolle når man ser på den magiske udfoldelse iblandt hekse og andet troldfolk.
Verdenshjørnerne som en hjørnesten i den magiske praksis, er da også en tradition der både rækker lagt og vidt tilbage i historien, men det er også en praksis der har ændret sig en hel del afhængigt af tid og sted.
De fleste der har arbejdet med moderne heksekunst og ceremoniel magi, har med sikkerhed stiftet dette bekendtskab med de fire elementer, og ved at de spiller en central rolle i den moderne esoteriske fortolkning af verdenshjørnerne. Tilknytningen af elementerne til verdenhjørnerne er på mange måde en solid og brugbar magisk praksis, som man bestemt ikke bør tro der er noget galt med: Men graver man lidt mere specifikt i vores nordiske folkemagi, vil man bemærke at verdenhjørnernes betydning her i norden, ikke altid har været bundet til elementerne som vi ofte ser det i dag.
Snuser man i forskellige gamle bøger og manuskripter med nedskrevne overleveringer om magi og heksekunst, skal man ikke ret meget mere end 100 år tilbage i tiden, før man bemærker at tingene så lidt anderledes ud.
Betydningen af verdenhjørnerne i den danske og nordiske folkemagi, har ofte været mere flydende, end vi ser det i moderne heksekunst som er udbredt i dag. Dette kan nok forklares meget simpelt, ved at vi i disse moderne tider har en meget mere åben kommunikation blandt hekse og magikere.
Konsekvensen af dette er, at vi i nyere tid har oplevet en form for “streamlining” af heksekunstens esoteriske idéer. Med den store eksponering, har de mere populære tilgange også haft meget bedre vilkår for at forme en slags “standardisering” af hvordan “man gør” når man arbejder med magi og heksekunst. Før i tiden var kommunikation blandt udøvere af magi og heksekunst dog meget mere sparsom, hvilket sjovt nok betød at der var meget større alsidighed og variation i lokale traditioner. Men til trods for mange forskellige udlægninger, finder man stadig en rød tråd i mange ting.
Jeg har her forsøgt at finde frem til de største fællesnævnere som man kan se i både Dansk, Norsk og Svensk folkemagi, og samle den i denne tekst.
I stedet for de fire elementer, har livets og den daglige tilværelse haft en større rolle i verdenshjørnernes betydning. Ofte har alle fire verdenhjørner været specielt tilknyttet vinden, og denne har haft en stor betydning for magisk arbejde. Vinden har være med til at bestemme hvornår det bedst kunne betale sig, at arbejde med bestemte former for magi. Ligeledes som årets gang, månen faser, ugens dage og sågar tiden på døgnet har haft en stor betydning, har vinden været meget vigtig for at sikre ens magiske succes.
Man kunne så let fristes til at tro, at vindenes betydning for 100+ år siden, som havde en solid forbindelse til den græske mytologi, og dennes klare tolkning af vindene og deres betydning – men faktisk lader det ikke til at være tilfældet her i Norden.
Men hvad har den røde tråd så været i os nordboers opfattelse af verdenshjørnerne i trolddom og heksekunst?
Herunder har jeg lavet en kort sammenfatning, som er noget jeg stykket sammen over årene. Det er kort baseret på de største sammenfald og overlap jeg har kunne finde igennem mine studier i nordisk folkemagi.
Jeg har også arbejdet på en mere omfattende gennemgang, hvor jeg kommer med flere direkte praktiske eksempler, men det er noget jeg har valgt at holde lidt hen til en bogudgivelse der er på horisonten (Nej, jeg ved ikke nøjagtigt hvornår det bliver endnu).
I NORD var arbejdet ofte fokuseret på MODSTAND. Her var det muligt at holde éns fokus klart, specielt hvis det var rettet imod fjender og MODSTANDERE. Disse behøvede dog ikke altid at være andre mennesker, men kunne også være sygdomme og fysiske lidelser. I NORDENVINDEN kunne man dog kun bekæmpe allerede eksisterende MODSTAND i livet, og derfor var det ikke anbefalet at man søgte at udføre forebyggende magi når vinden står i NORD. Skulle man indsamle materialer, f.eks. skære stave af træ eller samle magiske urter, var det anbefalet at man skar disse fra plantens NORDLIGE side. Arbejdet i NORD var kendetegnet som værende offensiv i natur, med stærk fokus på aktive handlinger, bevægelse og de reaktioner disse kunne medføre.
I SYD var arbejdet rettet mod udøveren selv, eller dem der blev udført trolddom på vegne af. Her kunne man arbejde direkte med sig selv og de der stod én nærmest. I SYD var det særdeles velegnet at arbejde med beskyttelses-magi. Man kunne også søge at påvirke familieforhold eller private sager her, og forsøge at holde på DEN GODE LYKKE. Her ville man styrke selvkontrollen, og påvirke både KROP og SIND. De der søgte at beskytte sig selv imod skade fra skade andre, startede ofte deres arbejdede i SYD, for derefter at rette deres besværgelser mod NORD eller VEST, hvor modstanden ofte ville komme fra.
I ØST kunne man søge svar og løsninger på sindets dybere spørgsmål og lyster. Det var her arbejdet med KÆRLIGHEDS-magi og spådomme var stærkest, og her at fremtiden lettest var at se. Her kunne man finde ens tilkommende, binde kærligheden og sikre sig at HELDET var på éns side. Man skulle blot huske at holde en balance imellem HELD og KÆRLIGHED – for man var af den overbevisning at hvis man skabte for stor ubalance, ville ens HELD komme på bekostning af KÆRLIGHEDEN, eller omvendt. I ØST søgte man også arbejde med FRUGTBARHEDEN og at påvirke de ting i livet og hverdagen som man ønskede skulle vokse, gro og give afkast.
De der søgte viden om VEST blev ofte ledt til at tro at der ikke var noget at komme efter. Men søgte man uanset opdagede man det lurende MØRKE. Råddenskaben og verdens vedderstyggeligheder lå altid på lur i VEST, som et MØRKT og fælt væsen man skulle vogte sig imod. VESTENVINDEN var den konstante modstand drevet af hulrygget kujoneri, løgn og bedrag. Med VESTENVINDEN fulgte altid den DEN SORTE LYKKE, hvor uheld, ulykker og DØDEN snart lå i vente, for de der ikke vidste bedre end at søge i blinde. At beskæftige sig med VESTENVINDEN var ikke at tilråde, og kun for de få der havde absolut viden til at handle uden et gran af frygt.
