Krystalkuglen

Oprindelig artikel skrevet af Hekse Hedenlil I Juli 2015
Først udgivet i Skyggebladet August 2015 (ISSN 2246-6657)
Redigeret Februar 2018 af Siddersken

Krystalkuglen

Heksen og Krystalkuglen er et billede de fleste får ind på nethinden, når man taler om heksekunst og spådoms metoder. Skal jeg være ærlig, så tror jeg nu også, at de fleste hekse har en krystalkugle af en eller anden art stående i sit hjem. Denne lille kugle har evnen til at hypnotisere dig, og få dig til at se andre dimensioner og ting fra underbevidstheden.
Det kan være ting der vil i kontakt med dig og dit højere selv, eller ting der vil i kontakt med den der ønsker at blive spået af dig.

Metoden er meget udbredt og egentlig ganske simpel, men om evnen er der til at se noget i den magiske kugle, det er en helt anden sag.
Det er en helt speciel evne, som for de fleste kræver øvelse og erfaring. Noget man ikke får, før man giver sig hen i krystalkuglens magiske univers.
Som med så meget andet magisk arbejde, kræver det en vis koncentration og ro omkring sig. Et sted med plads til fordybelse på et uforstyrret område med kun et stearinlys eller månelys som lyskilde til krystalkuglen. En Mørkeblå eller sort dug er en god hjælp til at dæmpe refleksionerne fra andet lys, der kun vil forstyrre arbejdet med krystalkuglen. Den slags har det med at give forvirrende informationer. Dugen må gerne være af silke men selvfølgelig kan anden materiale bruges.
Stil krystalkuglen og stearinlyset på den mørke dug, og rens området med røgelse, gerne Patchouli da dette siges at have være ekstra god til at samarbejde med krystalkuglen og denne form for magi. Sæt dig et godt og behageligt sted og træk vejret dybt og roligt inden du fordyber dig i krystalkuglen.

Kig så ind i krystalkuglen, men uden at stirre. Prøv at undgå at blinke med øjnene så god du kan. Bevar en dyb og rolig vejrtrækning og start i det små med at kigge i krystalkuglen i omkring 15 minutter. Du kan gradvis øge tiden, som dagene går og koncentrationen bliver bedre og mere øvet. Efter tid og øvelse vil du begynde at se forskellige tegn, dette kan vise sig som et slør eller en glød inde i krystalkuglen. Der hvor dette slør eller denne glød opstår, skal nu være dit koncentrationspunkt, hvor du vælger at fokusere. For det vil højst sandsynligt blive i dette område, hvor du vil kunne få dine visioner. Sløret kan også forekomme i farver, og der findes en form for tabel-tavle over, hvad disse farver betyder. Blå slør symboliserer f.eks. succes, guld, rigdom og en blomstrende forelskelse. Men vær varsom med disse tabel-tavler, og lyt i stedet til din intuition og hvad denne farve betyder for dig. For dette er DIT vision, over præcis det spørgsmål du har stillet til krystalkuglen.

Der er forskellige måder at tolke krystalkuglens magiske univers, disse energier kan have mange forskellige former og måder, at kommunikere med os på. F.eks. symboler, tegn, farver, eller glimt af lyn – nogle gange kan hele scenarier endda udspille sig som små film, dog oftest kun noget de meget erfarne hekse oplever, eller de hvis evner bare er naturligt veludviklede på dette område. Andre brugere af Krystalkuglen mærker, at de slet ikke kan se billeder. Nogen føler i stedet, at de får renset deres sind og derved får letter ved at se igennem problematikker, og finde den sandhed de søger.

Vi hekse tolker forskelligt og derfor vil vi også opleve budskaberne fra krystalkuglen forskellig. Vores forståelse af hvad vi ser individuel, da universet henvender sig i den form som vi bedst forstår – og dette er altid individuelt fra heks til heks. Vores humør spiller også ind, da vi oplever og tolker forskelligt alt efter hvilke humør vi er i. Derfor vil jeg også anbefale, at man bruger krystalkuglen med respekt og skaber så roligt et spådoms rum som overhovedet muligt. Erfaring er bestemt også en vigtigt ingrediens. Så øv dig sammen med andre hekse, eller gå stille frem, så du lære krystalkuglens magisk kraft at kende inden du gør dig til spåkone for andre.

Den gennemsigtige krystalkugle må siges at være den mest kendte. Det er nok fordi dens energier vibrere klart hvidt lys, der indeholder alle andre farvers frekvens og energier. Dette gør den utrolig kraftfuld. Krystaller der dannes i sfærer symbolisere universet og alt der eksistere heri, ligeledes repræsentere krystalkuglens runde form rummelighed, bevidsthed, helhed og et komplet og kraftfuld “Jeg”.

Ligeledes er den sorte obsidian-kugle populær da dens dybe sorte farve er hypnotiserende og let at fordybe sig i. Den sorte obsidian er også kendt for at fjerne negative energier. Den beroliger og åbner op for de harmoniske energier og dette kan være nyttigt, når du starter med at bruge krystalkuglen som spådoms redskab. Den opfordrer og hjælper dig ganske enkelt, ved at viser dig bedre vinkler og mønstre i livet. Det er en rar kugle at starte op med at spå i, som du sagtens kan udvikle dig til at kunne se og fornemme lige så dybe og kraftfulde ting, som med den klare krystalkugle. I bund og grund handler der om hvilken krystalkugle der taler bedst til dig.

Min første krystalkugle var af selenit, måske ikke så mærkeligt da den også kaldes Selene Måne Gudinde. Alt dette vidste jeg dog ikke da jeg blev hypnotiseret af den, men sikkert og vist er det, at jeg kan takke den for min interesse i krystalkuglens magiske univers. Noget der nu er blevet studeret og afprøvet på mange forskellig måder, og som med alt muligt andet magi, så er det jo netop sådan: Des mere man åbner op i det, des mere er der at studere – og dette vidunderlige og magiske redskab må siges at have vundet mit hjerte.

Jeg kom også på den ide, at jeg skulle finde glaskugler, hvorpå jeg kunne bruge elementernes visdom ved at indføre forskellige væsker. Olier, eddiker, urteekstrakter, blod i vand eller sprit, røgelse, kildevand, jord og sågar ild har jeg brugt, til at stirre og tyde mønster og symboler der dannes inden i kuglerne. Ind imellem bruger jeg materialer som f.eks eddike og olie, og andet som opføre sig som modsætninger der mødes og repræsenterer mørke og lys, nat og dag, feminine og maskuline energier. Alt sammen er gået fantastisk og det er vidunderligt og magisk at arbejde med og spå i. Lige bortset fra ilden, som jeg havde lidt problemer med at finde ud af at proppe ind i en kugle.

Jeg syntes at kuglen er blevet en sjov og mystisk måde at lave magisk arbejde på, hvor jeg nu kan få lov til at stå med elementerne i min hånd og spå deri. Ilden var bare den siden udfordring.Indtil en dag hvor jeg vandrende på heden, og fandt en hvid kugle i ildfast materiale med pentagram formet huller, liggende lige foran mig. Da vidste jeg, at jeg havde fundet min Ildkugle, som jeg kunne bruge til at spå i. Alle mine oplevelser med krystalkuglerne, har blot fået mig til at forstå, at jeg må udforske alle disse kugle spådoms metoder endnu mere.